Jeg trænger til en ferie uden dating

Jeg har den seneste tid opsøgt distraktioner, for ikke at tænke på hvad der ellers ulmer af store tanker på indersiden af mit kranie. Det er tanker hvis tilstedeværelse jeg er ved fuld bevidsthed om, men som det er nemmest at undertrykke og gemme til en regnvejrsdag. Det er næppe den sunde måde at gøre det på, og jeg kan da godt mærke, at jeg mere end noget andet ”træder vande” i mit kærlighedsliv, i stedet for at opsøge en destination jeg kan svømme i land til.

På date med Prinsessen

Jeg var virkelig smigret over at min roommate tænkte på mig i den sammenhæng, men alt for søvndrukken til at takke for omtanken. Jeg sagde derfor til hende, at hun skulle være velkommen til at give Prinsessen mit telefonnummer, og så kunne hun gøre med det som hun lystede. Resultatet af dette blev dog, at jeg i stedet modtog en besked med Prinsessens nummer, og en dertilhørende påtale om at jeg skulle mande mig op og make the first move.

Desperation eller kedsomhed – mit datingliv lige nu

Hvorfor er jeg taget på disse dates, velvidende om at jeg egentlig ikke havde lyst? Hvorfor kigger jeg stadig dagligt på Tinder og happn-appen, når jeg alligevel ikke er indstillet på at gøre noget seriøst ud af de potentielle møder? Det er nogle spørgsmål jeg har stillet mig selv de sidste par dage, og jeg tror det bunder i usikkerhed; et mindset der desperat søger anerkendelse fra det modsatte køn, hvilket må siges at være noget forbandet pjat, eftersom jeg har et hæderligt plus på den konto.

På date med Kuglen

Jeg havde naturligvis advaret hende om, at bunkeren er forbløffende lydtæt, at der intet mobilsignal er dernede og at der er hele tre døre der skal låses op, før man kan træde ind på bandets helligste territorie. Hun mente at hun burde være klogere end at træde derind, især på en første date, men jeg forsikrede hende om, at hun nok skulle komme sikkert ud derfra igen, i hvert fald senest når bandet skulle mødes igen om torsdagen.

På date med “Birgitte”

Det blev til et mærkeligt halv-smask hvor jeg blot ramte venstre side af hendes overlæbe, og hun kunne ikke håndtere det mere yndefuldt end hun gjorde, da hun prompte udbrød sætningen ”øh, det var akavet”, efterfulgt af et fjoget grin der gav mig lyst til at hoppe direkte i havnen, hvor jeg kunne drukne i en cocktail af skam og forurenet saltvand.