På date med fotografen

Jeg lå i min seng en aften, og bladrede atter igennem Tinder, i håb om at få kontakt til et nyt menneske. Blandt udvalget dukkede der så et ansigt op, som jeg tydeligt kunne huske: fotografens. Jeg tænkte omgående tilbage på vores møde godt fem måneder tidligere, og vurderede at det da ikke kunne skade, at lade min pegefinger glide mod højre, for at tilkendegive den bevarede interesse, selvom jeg også tydeligt huskede hendes udmelding fra dengang, om at hun altså ikke just så et potentiale i mig.

På date med Prinsessen

Jeg var virkelig smigret over at min roommate tænkte på mig i den sammenhæng, men alt for søvndrukken til at takke for omtanken. Jeg sagde derfor til hende, at hun skulle være velkommen til at give Prinsessen mit telefonnummer, og så kunne hun gøre med det som hun lystede. Resultatet af dette blev dog, at jeg i stedet modtog en besked med Prinsessens nummer, og en dertilhørende påtale om at jeg skulle mande mig op og make the first move.

Desperation eller kedsomhed – mit datingliv lige nu

Hvorfor er jeg taget på disse dates, velvidende om at jeg egentlig ikke havde lyst? Hvorfor kigger jeg stadig dagligt på Tinder og happn-appen, når jeg alligevel ikke er indstillet på at gøre noget seriøst ud af de potentielle møder? Det er nogle spørgsmål jeg har stillet mig selv de sidste par dage, og jeg tror det bunder i usikkerhed; et mindset der desperat søger anerkendelse fra det modsatte køn, hvilket må siges at være noget forbandet pjat, eftersom jeg har et hæderligt plus på den konto.

På date med Kuglen

Jeg havde naturligvis advaret hende om, at bunkeren er forbløffende lydtæt, at der intet mobilsignal er dernede og at der er hele tre døre der skal låses op, før man kan træde ind på bandets helligste territorie. Hun mente at hun burde være klogere end at træde derind, især på en første date, men jeg forsikrede hende om, at hun nok skulle komme sikkert ud derfra igen, i hvert fald senest når bandet skulle mødes igen om torsdagen.

På date med “Birgitte”

Det blev til et mærkeligt halv-smask hvor jeg blot ramte venstre side af hendes overlæbe, og hun kunne ikke håndtere det mere yndefuldt end hun gjorde, da hun prompte udbrød sætningen ”øh, det var akavet”, efterfulgt af et fjoget grin der gav mig lyst til at hoppe direkte i havnen, hvor jeg kunne drukne i en cocktail af skam og forurenet saltvand.

Der er krummer i mit datingliv

Datingapplikationer har den funktion, at man når som helst kan bryde kontakten, med den person man har matchet eller crushet med. Det indebærer at ens profil ikke kan findes af modparten, ligesom den chat man har haft kørende, forsvinder for tid og evighed til de evige jagtmarker i cyberspace. Det var netop dette der skete, da jeg forleden havde tænkt mig at kontakte hende, og så at hun var forsvundet fra listen af personer jeg kunne skrive til.