Jeg lærte noget om min angst i Spanien

Det skulle have været en aften med hele selskabet, hvor vi skulle spise, drikke og hygge os med underholdning, dansevenlig musik og en åben bar. Sådan skulle det dog ikke gå for mig, da den velkendte prikkende fornemmelse havde manifesteret sig i mit sind, og jeg ikke længere kunne være i mig selv. Jeg tog mine cigaretter og solbriller fra bordet, og forlod selskabet uden at ytre et ord til nogen som helst; jeg skulle ud, og det skulle gå hurtigt.

Når egoisten tager styringen – En skamfuld ærlighed

Jeg ved i hvert fald nu, hvor frygteligt det føles, når man er fuldstændig klar over, at det er en maske man er iført, når kameraet søger den vinkel der gør, at man fremstår bedre end andre. Den maske havde jeg limet fast på mit ansigt i går, og med dette indlæg flår jeg den af igen, velvidende om at det kommer til at efterlade synlige ar og rifter, til frit skue for jer der læser med, uanset om I læser indlægget på udgivelsesdagen, eller blot har fundet det i et fremtidigt arkiv.

Det lugter af forår … og Batman

Nu da snakken faldt på mit job, så har jeg endnu en spændende annoncering, som til gengæld kommer til at stille dette indlæg i et lidt mærkeligt lys. Til sommer skal jeg nemlig på Roskilde Festival for første gang. Jeg har aldrig sat ben på den plads, hverken som gæst, frivillig eller arbejdende, men i sommeren 2019 får jeg min ilddåb, da jeg skal være med til at [læs indlægget for at se hvad der skal ske].

Logik for burhøns

Det er ikke noget jeg praler med til alle sider, og det er der flere grunde til. For det første gider jeg ikke de der irriterende situationer, hvor jeg f.eks. fumler med et snørebånd, og så skal høre på dumsmarte bemærkninger om hvor klog jeg egentlig er, hvis jeg ikke engang kan håndtere sådan en opgave. Dertil benytter jeg mig heller ikke af de tilbud, som mensanere har særlig adgang til, f.eks. i form af møder eller cafébesøg med mulighed for udveksling af kloge ord med ligesindede. Desuden knækkede mit medlemskort midt over for flere år siden, fordi jeg ved et uheld fik sat mig på det.

Jeg kunne godt bruge en voksen

Jeg vil gerne se mig selv som en fortaler for at bryde tabuet omkring depression og angst, og jeg er ikke bange for at sætte ord på mine oplevelser med disse ubehagelige følelser. Under et af mine anfald, fandt jeg dog ud at, at jeg ikke helt besad det mod jeg troede. Det er nemt nok at skrive om sin oplevelse, efterhånden som tårerne tørrer ind og vejrtrækningen finder tilbage til sin rationelle rytme, men tanken om at sætte et ansigt på mens det sker er en ganske anden.

Ikke flere dagpenge til mig

Det er en trættende proces med bekymringer om deadlines, et vågent øje på min e-boks, og søvnløse nætter hvor jeg spændt har ventet på afslag efter afslag, fra virksomheder jeg blot har haft en marginal interesse i at blive ansat hos. Man holder altså kun til den slags i en kort periode, og jeg er egentlig forbløffet over at jeg har holdt ud så længe.