På date med fotografen

På en måde har dette indlæg været længe undervejs. Jeg mødte nemlig fotografen sidste sommer, hvor vi nød den høje sol og nogle kolde dåsebajere på kajen i Nyhavn. Vi snakkede om hendes virke som fotograf, min daværende situation med arbejdsløshed og snarlige afsked med hverdagen for at tage på Grøn Koncert-touren. Vi gik derfra videre til Gasoline Grill ved Landgreven, hvor de yderst kyndige burgere fik os til at smile, i næsten lige så høj grad, som hun den dag fik mig til at smile.

Allerede den dag blev jeg meget betaget af fotografen. Hun var intelligent, dybt empatisk og havde et smil der kunne få The Hulk til at blive blød i knæene. Det jeg dog endte med at huske hende aller mest for, var en virkelig spøjs dialekt, som jeg selv med en kniv for struben, slet ikke ville kunne placere. Den lød som en blanding af tysk, amerikansk og jysk, men hun talte altså ganske fejlfrit dansk. Jeg mindes at jeg også spurgte ind til, hvor hendes halvskæve accent kom fra, men det spørgsmål var hun meget uforstående overfor; hun var jo bare fra Aalborg.

“Jeg har ofte tænkt på hende siden da”

Jeg vil egentlig ikke gå i for mange detaljer omkring vores møde sidste år, da det blot blev til den ene date, og desuden er adskillige måneder siden. Hun var ikke helt så hooked som jeg var, og det kunne jeg jo ikke andet end respektere. Hun havde set nogle karaktertræk i mig, som hun på ingen måde fandt appellerende: narcissisme, selvoptagethed … den slags. Det var dog en date, som blev hængende i mit sind i virkelig lang tid. Jeg har ofte tænkt på hende siden da, og i en eller grad givet hende den tvivlsomme men velmenende titel som ”the one that got away”.

Jeg må hellere lige specificere, at fotografen IKKE er den kvinde, som jeg har omtalt i dette indlæg. Vi nåede som sagt kun den ene date, og selvom jeg godt kan hengive mig relativt hurtigt, så er jeg altså ikke så hurtig på aftrækkeren.

Så blev det november

Jeg lå i min seng en aften, og bladrede atter igennem Tinder, i håb om at få kontakt til et nyt menneske. Blandt udvalget dukkede der så et ansigt op, som jeg tydeligt kunne huske: fotografens. Jeg tænkte omgående tilbage på vores møde godt fem måneder tidligere, og tænkte at det da ikke kunne skade, at lade min pegefinger glide mod højre, for at tilkendegive den bevarede interesse, selvom jeg også tydeligt huskede hendes udmelding fra dengang, om at hun altså ikke just så et potentiale i mig.

Teksten på skærmen fik mig dog til næsten at tabe munden: ”Du har et nyt match”.

“Der meldte jeg så den modsatte holdning ud”

Jeg skrev naturligvis til hende med det samme, dog med en mere ydmyg tilgang i denne omgang. Vi faldt atter i snak, og fik lige vendt hvad vi hver især havde haft gang i siden sidst. Jeg vovede da også pelsen, og spurgte ind til om hun havde lyst til at ses, hvortil hun ret kontant meldte ud, at det i så fald ikke skulle være med henblik på at date. Der meldte jeg så den modsatte holdning ud, og sagde at det nok var noget af det jeg havde i tankerne.

Er der en ting jeg har lært omkring dating, så er det at ærlighed omkring hensigter, er noget af det vigtigste at få meldt ud. Vi blev derfor enige om, at det nok næppe var en god ide at ses, når vores respektive ambitioner lå så fjernt fra hinanden. Ikke desto mindre, så føltes det som den afslutning på bekendtskabet, som burde have fundet sted for fem måneder siden. Det var derfor med en slukøret mine, jeg takkede hende for i det mindste at snakke med mig igen.

Videre til januar

Jeg burde egentlig have fået lagt låg på fotografen, men jeg kunne simpelthen ikke løbe fra, at jeg stadig tænkte på hende. Jeg var til gengæld også begyndt at have den holdning, at jeg måske skulle slappe lidt af med al det dating pres. Hvorfor i alverden kunne jeg ikke bare spørge hende, om vi skulle mødes under de venskabelige rammer, og se om der kunne være grundlag for et nyt venskab. Jeg sendte hende derfor denne besked tilbage i januar:

_20190318_084604

Fortsættelse følger …

_20190319_154626

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s