Deprimeret? Prøv at skrive en sang!

Jeg er ikke inde i en hverdag præget af depression og angst … I hvert fald ikke lige nu. Det er dog et emne jeg til tider prikker til her på bloggen, f.eks. her og her, fordi det er noget som har fyldt rigtig meget i mit voksenliv, og ikke mindst har medvirket til at gøre mig til den person jeg er i dag: stærkere, mere sansende og især bevidst om hvilke styrker og svagheder jeg i virkeligheden besidder.

Isolation, vredesudbrud og dårlig samvittighed er blandt nogle af de ting jeg selv husker, som værende mine suverænt værste karaktertræk, når de dårlige tanker fyldte mere end hvad jeg kunne indeholde, men det var også med en samtidig bevidsthed om, at disse snarere var symptomer for lidelserne frem for et paradigmeskift i min kerne-personlighed. Jeg var ikke blevet et dårligt menneske – jeg var blevet syg.

Langt hen af vejen følte jeg, at jeg måtte håndtere mine udfordringer på egen hånd. Det var dog udelukkende en indbildt sandhed, for når jeg ser tilbage på forløbet, så har jeg haft nogle meget nære venner, som var klar til at gribe mig, ved de stunder hvor jeg var på vej ned, ligesom de også var med til at løfte mig op, når jeg atter forsøgte at rejse mig igen. Jeg har sidenhen prøvet at være i mine venners sko, da jeg både har og har haft mennesker tæt på livet, som kan relatere til min daværende tilstand. Jeg har altså været på begge sider af depressionen, både som den lidende og den pårørende, og jeg skal i den forbindelse hilse og sige, at rollen som pårørende bestemt heller ikke er nem.

“der er ingen løsning, mål eller kur.”

Som pårørende ønsker man at hjælpe, og forsøge at være den støtte som får den deprimerede tilbage på ret køl, men det er en adfærd som desværre ikke hjælper. Udefra er det “nemt” at se løsningerne. Vedkommende skal jo bare ud af døren og indånde noget frisk luft, mødes med nogle venner, tage en tur i biografen eller andre aktiviteter, som de fleste genkender som fornøjeligt tidsfordriv. Der er bare et problem ved det perspektiv: der er ingen løsning, mål eller kur. Vil man som pårørende bidrage til den lidendes bedring, så har jeg erfaret, at der er én ting der bliver vægtet højere end noget andet:

Tålmodighed.

Jeg kan ikke huske præcist hvornår, men det er i hvert fald ved at være nogle år siden, at jeg skrev en sang der handler om at være pårørende til en person med psykiske lidelser. Den handler ikke om nogen specifikt, men det er en sang jeg gladeligt havde lyttet til om og om igen, hvis den havde eksisteret dengang jeg selv var medicineret. Jeg prøvede at samle de tanker man kan have, når man forsøger at hjælpe en person, som tydeligt markerer at de ikke ønsker hjælpen. Det kan være frustrerende i en sådan grad, at man mest af alt har lyst til at give op, og lade den syge sejle i sin egen sø, hvis de alligevel ikke gider lytte til de gåde råd man viderebringer.

Sangen handler om at prøve at forstå hvad der foregår, være den person de har brug for, og også vide hvornår man skal træde til side, og lade dem stråle på egen hånd – når de selv kan.

Sangen hedder “Out of Your Way” og omkvæddet går således:

Raise your head up high – get on your feet

You might lose your way and you might fall

Straighten out your spine – I’ll help you face the heat

And when you find your strength, when you stand tall

… Someday

I’ll get out of your way

I dag lyder sangen overhovedet ikke som jeg havde forestillet mig den skulle ende. Jeg præsenterede den for bandet, de tog rigtig godt imod grundideen, og hjalp med at finpudse den, til hvad der i dag er en af mine yndlingssange med bandet. Den påvirker mig stadig hver gang vi spiller den, uanset om det er fra en scene eller blot når vi mødes i øvebunkeren om torsdagen. Hvad der til gengæld gør mig aller gladest, er at sangen nåede med på albummet vi udgav sidste år.

Har du ikke adgang til Spotify eller andre streamingtjenester, så findes sangen også på YouTube, og du kan klikke på videolinket herunder for at høre den:

Min pointe er, at sangskrivning ofte har en ret terapeutisk effekt på mig. Jeg har fået for vane at skrive sætninger, rim og ideer ned i min telefon, i samme sekund jeg tænker dem, fordi jeg ved at mine formuleringer er flygtige. Jeg gør hvad jeg kan for at holde dem i live, hvilket bloggen blandt andet også bidrager til.

“Nedskrivning af tanker er blevet en af mine bedste vaner”

Uanset om du er udøvende musiker, en kyndig ordsmed, en amatørpoet eller ingen af ovenstående, så kan jeg under alle omstændigheder anbefale, at få tankerne skrevet ned mens de finder sted. Så længe ordene bliver inde i hovedet, så forbliver de rodede og usammenhængende. Kommer de ned på en computerskærm, i en notesbog eller på en lommeserviet, så bliver sætningerne helt automatisk mere håndgribelige. Nedskrivning af tanker er blevet en af mine bedste vaner, og jeg er ikke i tvivl om, at mange mennesker ville have godt af at kaste sig over en tilsvarende metode.

Jeg skal selvfølgelig ikke diktere, hvordan man håndterer sine egne issues. Jeg vil blot viderebringe min egen erfaring, og i mit tilfælde har sangskrivning vist sig at være en af de bedste løsninger.

I den forbindelse er det også værd at nævne, at jeg var med til at skrive en sang der hedder “Beautiful Mistake”, som handler om en rockstjerne der har sex med sine fans. Den var sjov at skrive, den er sjov at spille og den er sjov at lytte til … Hvis du er nysgerrig nok, så ved du godt hvor du kan finde den.

_20190125_193220

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s