Min kondition stinker

Jeg forsøger altid at have lave forventninger, de par gange om ugen jeg stiller mig på badevægten. Første gang jeg nåede en tocifret vægt, var af åbenlyse årsager en vild fornemmelse, og i dag fik jeg endnu mere optur på. Jeg stod ud af sengen, afviklede de sædvanlige toiletbesøg og ville da se om ikke dagen i dag kunne byde på en positiv oplevelse, når de digitale tal skulle få øjenkontakt med mig.

I dag kan jeg prale af at veje 97,2 kg. Det betyder at jeg nu har tabt over 15 kilo, siden jeg begyndte at holde regnskab den 1. april i år. Femten kilo! Jeg kaster mig derfor over lørdagens afslappede agendaer, med et hoved som, ironisk nok, føles lidt større end hvad min kampvægt ellers bilder mig.

Jeg er uendeligt stolt af mig selv. Mit første delmål var at efterlade 10 kilo, hvilket jeg nåede i slutningen af oktober. Næste delmål var at melde mig ud af den famøse 0,1 ton-klub inden nytår, og med 16 dage tilbage af december 2018, føler jeg at jeg virkelig kan ytre den der sætning, som føles helt fantastisk at sige højt:

”Jeg gjorde det!”

“Der er stadig lidt blæver omkring navlen”

Kommentarerne fra venner og familie påvirker mig naturligvis også. Jeg bliver fortalt at resultaterne er tydelige, og at det nok er et spørgsmål om tid før jeg skrumper helt ind. Der er stadig lidt blæver omkring navlen, og selvom overarmene efterhånden bærer mere præg af det hårde fysiske arbejde mit dagjob udfordrer mig med, så er der stadig et par klumper der gynger videre, efter jeg har indstillet en traditionel vinkebevægelse. Mine man boobs sidder også hvor de altid har gjort, men de man boober ikke så meget som de har gjort tidligere. Jeg er dog bevidst om, at Rom ikke blev bygget på en dag, og på samme måde er det måske også for meget at forlange, at min krop påvirkes som ønsket efter blot ni måneder.

Selvom jeg på nuværende tidspunkt tydeligt kan se ændringerne, så tror jeg altid jeg vil kunne finde noget, som hænger lidt mere end hvad jeg bryder mig om. Jeg har ingen intentioner om at blive et ranglet strå. Jeg har altid været en stor fyr, og det har jeg det helt fint med. Jeg har faktisk altid følt mig godt tilfreds i min egen krop, også dengang jeg toppede på hele 118 kg, hvilket dog er ved at være en del år siden. Jeg har levet med den overbevisning, at mit lod i livet har budt mig at være sådan en bamse-type, men jo længere væk jeg kommer fra det kropsbillede, jo mere kan jeg også mærke at det hjælper på livsglæden.

“løbeturene er røget langt ned på prioriteringslisten.”

Det lyder jo alt sammen meget positivt, men et dedikeret vægttab og større muskler er ikke ensbetydende med, at man automatisk kommer i bedre form. Det fandt jeg ud af i onsdags, da jeg var på arbejde i Royal Arena, for at bygge tribuner til det kommende VM i håndbold. Det blev til en vagt på lidt over ti timer, hvor der skulle bygges et gigantisk stilladssystem, hvilket gik ganske smertefrit, men da vi efterfølgende skulle lægge plader på stilladset, startede vi fra bunden, og lagde da pladerne på som en trappeform. Vi fik derfor lagt flere og flere trappetrin på, hvilket betød at holdet fik vadet op og ned af et stigende antal trappetrin i adskillige timer. Syren i benene, sveden og tendenserne til sidestik fungerede da som en glimrende påmindelse om, at løbeturene er røget langt ned på prioriteringslisten. Så har jeg da i hvert fald en grund til at glæde mig til foråret, så jeg kan begynde på løbeturene igen, for jeg kan godt mærke på mig selv, at det ikke kommer til at ske, så længe temperaturerne endnu daler.

Jobbet i onsdags hører dog til sjældenhederne. Det er stadig løft, skub og træk der fylder mest, når jeg ifører mig arbejdsbukser, sikkerhedssko, og til tider også en hjelm. Jeg har da også ladet mig fortælle, at styrketræning er bedre til vægttab, end et par ugentlige løbeture, men der er ingen tvivl om, at der er nogle fremskridt fra denne sommer, som skal indhentes igen når blomsterne atter skyder ud i Fælledparken.

Det tager på ingen måde glæden fra mig. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har vejet det jeg gør nu, og forhåbentlig medvirker det også til, at jeg kommer til at se bragende godt ud på en scene, når bandet på et tidspunkt får sig nogle spillejobs. Indtil videre er det mig der har påtaget mig tjansen at finde nogle steder som vil lægge scene til os, og det presser sig især på, med tanke på at vores debutalbum blev udgivet i sidste uge. Det ligger naturligvis på Spotify og alle de andre streamingtjenester du kender, og vi er så stolte af at have gennemført den rejse det har været, at få det endelige produkt i hænderne. Kan du lide en god gang melodisk fadølsrock, så håber jeg du har lyst til at høre det.

Ha’ en rigtig god weekend.

_20181215_131212

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s