På date med Kuglen

Uanset evner, så er bowling en underholdende aktivitet. Der er få ting i livet, der er lige så tilfredsstillende, som en slynge en tung kugle ned af en træbane, og afvente øjeblikket hvor den rammer de pænt opstillede kegler, der flyver til alle sider, og efterlader et rødglødende kryds på skærmen, der indikerer at man har lavet en såkaldt strike.

Jeg fik lavet et par stykker af disse, da jeg i søndags var på date med en kvinde, som i dette indlæg vil blive omtalt som ”Kuglen”.

“jeg havde nogle minuspoint på dating-kontoen der skulle indhentes.”

Jeg var egentlig taget af sted i god tid mod DGI Byen, men en tung eftermiddagstrafik og en syndflod af turister, gjorde at jeg blev skamfuldt forsinket. Jeg skrev derfor til hende via Tinders chatfunktion, og forsikrede at jeg ingen intentioner havde om at brænde hende af. Til trods for at hun krydrede sine svar med smileys der både blinkede, smilte og var iført solbriller, så var udmeldinger som ”det er faktisk rigtig useriøst af dig”, ”skal jeg stå her og blomstre for evigt” og ”så venter jeg bare herude i kulden” med til at sætte tonen, for de første samtaler vi førte med reel øjenkontakt. Vi krammede da vores veje mødtes foran indgangen til bowlingcenteret, men jeg skulle bestemt heller ikke være i tvivl om, at jeg havde nogle minuspoint på dating-kontoen der skulle indhentes.

Hun havde en tydeligt kæk og drilsk spydighed i sin tone, og jeg er personligt stor fan af sarkasme, så jeg tog det ikke så tungt.

Jeg gav den første øl i form af en Tuborg Classic til os hver, som jeg bestilte idet jeg betalte for reservationen af bane 11. Vi fandt hvert vores par sko og bevægede os ned mod banen, stadig med en let samtale omhandlende min useriøse tilgang til overholdelse af mødetidspunkter. Ved ankomst til banen, skulle vi, som det første, vælge nogle navne til os, som kunne stå side om side med vores point på tv-skærmen. Jeg gav hende lov til at finde et fjollet navn til mig, som kunne passe til vores igangværende samtale, og der var enighed om, at ”Keglen” var et brugbart navn til mig. Hun fandt derefter på at kalde sig selv for ”Kuglen”, hvilket blev en gennemgående metafor for resten af bowlingeventyret.

Ganske rammende.

Første spil blev sat i gang, og Kuglen fik ret overbevisende markeret, at hendes bowlingevner var mine overlegne. Hun lagde sig voldsomt i spidsen ret tidligt i spillet, mens jeg kæmpede bravt for at være en gentleman som kunne lykønske hende for sin succes, samtidigt med at jeg skulle bære det næsten uundgåelige nederlag, som tydeligt var tværet ud i fjæset på mig. Jeg fik dog et hæderligt comeback med et par skarpe kast, og første runde endte uafgjort… Yderst utilfredsstillende.

Vi tog derfor et spil mere, hvor Kuglen løb med en yderst overbevisende sejr. Det kunne jeg ikke have på mig, så vi tog os derfor et tredje spil… og hun vandt igen. Vi var ved at være godt trætte i vores respektive højre arme, men vi besluttede os alligevel for en fjerde runde, i håb om at jeg kunne indhente en smule ære.

Og det gjorde jeg.

Jeg vandt det sidste spil og den samlede score faldt også ud til min fordel, men jeg er ikke bleg for at indrømme, at Kuglen måtte betragtes som værende dagens bedste bowler. Vi pakkede vores ting sammen, afleverede de lejede sko, og begav os udenfor, for at finde en bus der skulle køre os til næste destination: Østerbro.

“efter eget udsagn mente hun, at hun kunne være en ret badass trommeslager.”

Tidligere på ugen havde vi snakket om, at karaoke kunne være endnu en sjov aktivitet for os. Vi havde også drøftet min sidebeskæftigelse som musiker, og hun havde givet udtryk for, at hun altid havde drømt om at kunne spille et instrument; efter eget udsagn mente hun, at hun kunne være en ret badass trommeslager. Jeg foreslog derfor at hun da kunne komme ned og se bandets bunker, hvor der stod et trommesæt hun kunne give nogle tæv. Den endelige beslutning lød derfor på, at vi skulle kombinere karaoke med en omgang band practice, så vi tog i den lokale Netto for at finde en flaske hvidvin, og slendrede derefter ned i bunkeren.

Jeg havde naturligvis advaret hende om, at bunkeren er forbløffende lydtæt, at der intet mobilsignal er dernede og at der er hele tre døre der skal låses op, før man kan træde ind på bandets helligste territorie. Hun mente at hun burde være klogere end at træde derind, især på en første date, men jeg forsikrede hende om, at hun nok skulle komme sikkert ud derfra igen, i hvert fald senest når bandet skulle mødes igen om torsdagen.

Vi fik sat os til rette, åbnet vinflasken, og jeg benyttede min ”hjemmebane” til at give hende en præmiere på bandets album (det udkommer i morgen). Vi snakkede derfra om alt og ingenting, løst og fast, og der gik da heller ikke lang tid, før jeg insisterede på, at hun skulle give trommesættet lidt kærlighed, og få afløb for sine egne rockstjernedrømme.

“Hun viste alligevel en hæderlig mængde begejstring for min håndtering af stikkerne”

Hun fik losset stikkerne mod et par af trommerne og bækkenerne, og forsøgte desuden at beherske brugen af sin højre fod, til også at lade stortrommen tage del i samspillet. Kuglen forsøgte ihærdigt at holde en eller anden form for rytme, men det var tydeligt at mærke på hende, at niveauet ingenlunde kunne følge med ambitionerne. Hun mente derfor at jeg hellere måtte give en demonstration, til trods for at jeg gav tydeligt udtryk for, at mine trommekundskaber altså heller ikke er værd at skrive hjem om. Jeg satte mig dog alligevel til rette, mens hun fik klemt en stol ind på den sparsomme plads ved siden af mig, og forsøgte mig derfra med at holde en helt simpel rytme, som i bedste fald ville kunne imponere den lokale børnehave. Hun viste alligevel en hæderlig mængde begejstring for min håndtering af stikkerne, selvom min egen selvkritik sætter stor pris på, at det ikke er mig der skal holde takten når bandet har en af sine mere seriøse øvesessioner.

Jeg er en sucker for komplimenter, og jeg så derfor dette som mit snit, til at læne mig ind mod hende, for at få en stiltiende og samtykkende erklæring på, at daten med Kuglen alligevel gik ret godt.

… og det gjorde den!


Normalt plejer jeg gerne at slutte disse datingindlæg af, med en slags spådom om hvor vidt jeg skal se min date igen, og det kan allerede nu godt garantere at jeg skal. Næste gang bliver dog faktisk den tredje, da vi allerede har været på vores anden date.

Den fandt sted i går…

… hjemme hos hende.

_20181205_164548

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s