Mit hjerte banker for boybands

Da jeg vågnede i morges, var det ikke just tanken om dagens arbejde, der fik mig ud af sengen. Jeg bad min alarm om at dæmpe sig i ti minutter, før den igen måtte forstyrre min salighed. Da melodien atter kimede fra min telefon, greb jeg apparatet, og brugte et par minutter på Facebook, for at se om nogle bekendte havde lavet pralværdige statusopdateringer i løbet af natten – det kan jo ske.

Det var dog noget ganske andet der fik mig ud af sengen. Der var nemlig udgivet en ny sang, fra et band som jeg er uendeligt begejstret for. Jeg klikkede på videolinket, hørte de første ca. 30 sekunder, og indså at det her nummer fortjente en bedre lydkilde end de diskantskingre højttalere, som nutidens smartphones oftest er bevæbnet med. Der skulle et par hæderlige hovedtelefoner til. Jeg vil derfor anbefale at du finder dit bedste sæt hovedtelefoner, plugger dem i det apparat du læser dette indlæg på, og så hengiver dig til den fest, som Take That har skabt med deres nyeste nummer: ”Out of Our Heads”:

Har jeg ret, eller hvad?

Blandingen af jive, jazz og blues, kombineret med Gary Barlows knivskarpe og alsidige vokal, går lige i pop-hjertet på mig. Jeg har gået og mumlet omkvædet hele dagen, til stor undren for mine kollegaer. Jeg spurgte dem endda om de havde lyst til at høre nummeret, men til endnu større undren for mig, var der ingen interesserede. Min begejstring for boybands er åbenbart ikke så universel, som jeg ellers mener den bør være, for det på alle måder hvad man må definere som ”god popmusik”.

“Bag bad boy-facaden er der en blød popdreng”

Jeg er naturligvis ganske klar over, at jeg oftest giver udtryk for en kærlighed til rock-musik. Lad dig dog ikke narre. Bag bad boy-facaden er der en blød popdreng, som ikke er bleg for at hengive sig til kommercielle mainstream-artister. Jeg synes helt klart nogen gør det bedre end andre, men især boybands har haft en særlig plads i min musikalske bevidsthed siden jeg var teenager. Selvom New Kids on the Block og Take That allerede havde taget verden med storm, så var det en helt tredje gruppe, som for alvor fik mig til at omfavne den musik teenagepiger skriger sig hæse til:

BackStreet Boys.

Mit værelse var marineret i plakater, flag, scrapbøger… ja, alt hvad der rimede på BackStreet Boys, måtte jeg eje. Jeg husker især den juleaften, hvor jeg som 12 eller 13-årig fik et VHS-bånd der indeholdt interviews, backstageoptagelser og musikvideoer, men det var dog den dertilhørende billet til en koncert i Forum, som fik mig til at flæbe af lykke. Du læste rigtigt: jeg begyndte at tude, da jeg indså at jeg skulle se mine idoler live!

“Justin Timberlake havde mærkeligt uldhår”

I løbet af 90’erne kom der flere og flere boybands til, og jeg dedikerede mig, på et nogenlunde behersket plan, til de fleste af dem. East 17, 5ive og Boyzone kan jeg stadig lytte til i dag, men pudsigt nok prællede f.eks. Westlife og ’N Sync helt af på mig. Mine argumenter dengang var blandt andet, at “Westlife var alt for sukkersøde”, og “Justin Timberlake havde mærkeligt uldhår”. Jeg har sidenhen taget Westlife til mig, og numre som ”Flying Without Wings” og ”World of Our Own” synger jeg lystigt (og falskt) med på. ’N Sync har jeg dog stadig ikke fanget hvad der skulle være appellerende ved, selvom jeg har rigeligt med kærlighed til overs for Justins solokarriere.

Der var dog ingen der skulle tage tronen fra BackStreet Boys, der havde cementeret sig i mit hjerte, som det ultimative boyband… troede jeg!

I 2007 ”konverterede” jeg nemlig fra Backstreet Boys til Take That.

At følge et boyband er jo nærmest som en religion, og kan nemt sidestilles med at følge et fodboldhold; der er mange dygtige mennesker, hvis arbejde man snildt kan anerkende, men ingen skal påstå at ens slaviske hengivelse er fejlplaceret. Mit verdensbillede gik dog fuldstændig i opløsning, da jeg i 2007 var til Take That-koncert i Forum. Showet var prangende og flamboyant, med fantastisk koreografi og en enorm karisma fra de (på det tidspunkt) fire bandmedlemmer. Jeg gik fra koncerten med en lyst til at høre både de gamle albums fra 90’erne, og også deres comeback-plade ”Beautiful World”. Så det gjorde jeg.

“min hjemmelavede boyband-playliste”

”A Million Love Songs”, ”Pray” og min nyfundne yndlingsboybandsang ”Never Forget” er blevet fast inventar i min hjemmelavede Boyband-playliste på Spotify (som jeg naturligvis lytter til, mens jeg skriver dette indlæg. Lige nu spiller Westlife – I Have a Dream). Dertil har bandets ”nyere” sange også fremprovokeret smilehuller i ansigtet på mig. ”Shine”, ”Greatest Day”, ”The Flood”, ”These Days” og MANGE flere kan jeg nærmest udenad, og hver gang jeg støder på en Take That-sang i radioen, så får volume-knappen altid et nyk opad, så gutterne selv kan overdøve mit utrænede skråleapparat.

Til sommer giver Take That koncert i KB Hallen, og da jeg var en anelse for langsom på tasterne, så blev det ekstrakoncerten d. 22. juni, som jeg skal nyde med en god veninde. Jeg kommer næppe til at dedikere mig så meget til den koncert, som det var tilfældet i 2011. Her sad jeg ude foran Parken sammen med min daværende kone og hendes veninder fra kl. 6:30 om morgenen, for at være sikre på at være helt oppe foran scenen; jeg var nummer otte i køen. Koncerten gik desværre over i historiebøgerne, som den eneste koncert bandet nogensinde har aflyst, eftersom Robbie Williams spiste en dårlig hummer dagen forinden, og derfor havde brugt et døgns tid på at skide halvdelen af sine indvolde ud. Det var noget af et antiklimaks, på en ellers hyggelig dag foran Parken, hvor forventningens glæde altså desværre ikke blev indfriet.

Jeg har dog oplevet Take That siden i Boxen i Herning. Her var de blot tre medlemmer tilbage, og det bliver også tilfældet ved sommerens koncert. Så længe de holder sig fra skaldyr i sommervarmen, så er jeg sikker på det nok skal blive en fest uden lige.

Mens sidste linje bliver skrevet i dette indlæg, nyder jeg indgangstonerne til “Drowning” af BackStreet Boys. Nu vil jeg læne mig tilbage, og brøle:

EVERYTIME I BREATHE TO TAKE YOU IN

AND MY HEART BEATS AGAIN

BABY I CAN’T HELP IT

YOU KEEP ME DROWNING IN YOUR LOVE

_20181017_193355

One thought on “Mit hjerte banker for boybands

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s