Den glemmer man da aldrig!

I mandags skete der noget ganske frygteligt. Okay, ”frygteligt” er måske et lidt hårdt ord, men jeg blev i hvert fald oprevet, fortvivlet og jeg kunne fysisk høre tandhjulene på indersiden af pandelappen støde mod hinanden, i en ivrig bestræbelse på at aflure hvad der netop var hændt.

Jeg stod på Østerport station, hvor jeg febrilsk ledte efter den automat, som jeg benytter til at fylde dansk valuta på mit rejsekort. Det er ikke første gang jeg forgæves har ledt efter automaten på netop denne station, og min manglende entusiasme for at agere opdagelsesrejsende, skal nok sikre at det heller ikke bliver den sidste. Jeg måtte i stedet ty til en sekundær automat, som kan printe en helt traditionel billetter. Da jeg satte mit VISA-kort i maskinen, oplevede jeg noget som jeg ikke mindes at have oplevet nogensinde før: jeg havde glemt min PIN-kode.

Hvis enkelte kropsdele kan føle decideret tvivl, så har min højre pegefinger haft intet mindre end en eksistentiel krise. Jeg var klar til at taste den kode, som har været rygradsviden for mig i en betragtelig årrække. Koden ligger så sikkert i mit bevægelsesmønster, at det ikke engang var talkombinationen, men selve bevægelsen hvormed de enkelte cifre skal trykkes, var lige så fjern som et anticiperet tordenskrald under en orkan der aldrig … var der …?

[Den sidste sætning lød virkelig blæret inde i mit hoved, men jeg tabte tråden i ren begejstring over min egen formuleringsevne]

“midt i selve handlingen kunne jeg tydeligt mærke at jeg var galt på den.”

Jeg måtte i stedet ty til at købe en billet via SMS, og tænkte at jeg kunne give det et forsøg mere, når jeg landede i Farum og alligevel havde planlagt at fylde penge på rejsekortet. Den gode nyhed er, at der faktisk dukkede en kontrollør op i toget, så selvom jeg brugte 68 kroner på en billet, så sparede jeg 682 kroner på gebyret, afgiften eller hvilket diplomatisk udtryk DSB bruger for bøde nu om stunder. Den dårlige nyhed er, at da jeg nåede til min endestation, og fandt automaten som mit tørstige rejsekort gispede efter, så kunne jeg stadig ikke huske min PIN-kode. Jeg tastede nogle forskellige kombinationer, men midt i selve handlingen kunne jeg tydeligt mærke at jeg var galt på den. Jeg tastede den ikke korrekt en eneste gang …

Jeg besluttede mig for at gemme projektet til dagen efter, i håb om at koden ville vende tilbage til mig ovenpå en god nats søvn. Undervejs parkerede jeg udenfor den lokale Super Brugsen (som laver fantastiske flæskesvær), fordi jeg manglede ingredienser til et hæderligt måltid til aftensmad. Jeg fandt de remedier jeg skulle bruge, lagde varerne på kassebåndet, fik prisen oplyst, og smed til sidst kortet i dankortterminalen, hvor jeg tastede den korrekte PIN-kode i første forsøg. Da jeg gik ud fra Super Brugsen, stod jeg stille i godt 10 sekunder, i håb om at regne ud hvad årsagen var til, at jeg 20 minutter tidligere havde efterladt min PIN-kode, i de mørke afkroge af mit sind, hvor jeg også gemmer navne på mennesker jeg blot har mødt én gang.

Jeg tænkte om det kunne være stress, træthed eller alderen der trykker, men jeg vurderede ikke at nogle af disse aspekter var relevante for min efterforskning. Jeg tror det blot var en af de situationer, hvor jeg må acceptere at noget skete, og at jeg næppe nogensinde finder ud af, hvordan i alverden jeg kunne glemme noget så unikt og personligt som min egen PIN-kode.

Til gengæld har jeg husket noget andet: i dag er det nemlig min fødselsdag.

Jeg kan nu prale af at have været rundt om solen 33 gange, og jeg tror jeg skal være glad for, at jeg hviler så meget i mig selv, at den måde jeg godt kunne tænke mig at fejre dagen på, rent faktisk også kan lade sig gøre. Jeg skal nemlig ikke på arbejde, modtager næppe en eneste gave i dag og har ingen grund til at forlade mine forældres hus; og det passer mig helt perfekt!

“slæber dynen ind i stuen, og lader min PlayStation 4 agere underholdningscenter”

Jeg har vitterligt intet ønske om at gøre noget særligt ud af min fødselsdag, og det har jeg ikke haft de sidste mange år. I 2017 havde jeg inviteret mine forældre, bandet og min ekskæreste til en hyggefest, og selvom det var en rigtig fin aften, så følte jeg på intet tidspunkt, at jeg arrangerede festlighederne for min egen skyld. Jeg gider ikke forventningsræset, gaveønskerne, den obligatoriske middag og alt hvad der ellers hører til. I stedet tager jeg mig en dag i nogle hjemlige rammer, hvor jeg med stor sandsynlighed slæber dynen ind i stuen, og lader min PlayStation 4 agere underholdningscenter for mig. Jeg har også min akustiske bas i nærheden, så måske jeg jammer et på numre på den senere. Dertil holder jeg jo også øje med mine forældres kat, så den kan jeg også putte med i ny og næ. Det skal heller ikke udelukkes, at jeg måske napper en kold øl eller to.

Det bliver en dag lige efter mit hoved, hvor jeg er omringet af mine hobbyer. Jeg har ikke behovet for de store armbevægelser, men kan altid værdsætte nogle stunder for mig selv, hvor ingen andre en jeg dikterer hvad der skal ske. Der bliver hverken sang, lagkage eller flag til min fødselsdag.

… og det er netop sådan jeg foretrækker det.

_20180925_221501

2 thoughts on “Den glemmer man da aldrig!

  1. Alderdom…svaret skal helt sikkert findes i alderdom ;-P
    Jeg har oplevet tilsvarende 2 gange, hvor koden er forduftet som duer i luften på en god jagtdag, Ingen af gangene er den 4-cifrede satan kommet tilbage og det selvom jeg kan huske computerkodeord som ikke har været brugt siden teenagetiden…
    Det er som om de 4 cifre virker mindre betydende en kodeordet der gav root access til netværksserveren selv om pinkoden kan skaffe tag over hovedet, tøj på kroppen og mad på bordet, men nej root access er åbenbart bare vigtigere

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s