Tusind ting at sige

I dag er en mærkelig dag. Jeg føler jeg har en helvedes masse på hjerte, men jeg kan ikke vurdere, om det er tanker som rager andre mennesker. Jeg har haft så meget fart på siden i fredags, da jeg startede mit nye arbejde som stagehand, at jeg ikke ved om det er tankemylder inde i mig selv, som skal bearbejdes på egen hånd, eller om det er en form for ekstase over at have følt mig nyttig i 54 arbejdstimer.

“jeg tvivler på at jeg nogensinde bliver mærkbart smallere om livet”

Jeg var på vægten i morges, og de digitale cifre viste 105,1 kg. Det får mit samlede vægttab siden 1. april 2018 op på 7,5 kg. Jeg føler mig hverken lettere eller i bedre form, ligesom jeg heller ikke visuelt kan se ændringer på min navledej. Vommen hænger stadig, og underbuksekanten har ej heller opgivet sin tendens til at “vippe nedad”, uagtet om jeg suger maven ind eller ej. Men tallene lyver ikke; det går rent faktisk fremad. Jeg har alle dage været en stor fyr, og jeg tvivler på at jeg nogensinde bliver mærkbart smallere om livet, selvom jeg vedligeholder mit vægttab. Skal jeg nævne én ting som måske har ændret sig, så er det at jeg rent faktisk kan se når jeg flekser mine biceps. Tidligere kunne man blot se at min overarm så mere spændt ud, men nu kan jeg faktisk ane, hvordan musklen kæmper sig igennem siloen af bacon, flødekartofler og øl. Jeg har ingen intentioner om at omtale skulderforlængerne som guns, men det føles nu meget rart, at jeg selv kan se tegn på fremskridt.

Det giver i hvert fald et selvtillidsboost, forud for den date jeg skal på i aften. Hun er også bosat på Østerbro, og vi har aftalt at mødes på en nærliggende bodega, som hun kender væsentligt bedre end jeg gør. Hun påstår at der er et poolbord, så mon ikke der kommer en lille konkurrenceelement ind i aftenens stævnemøde.

Hun har allerede lært mig, at Happn-appen har en funktion som jeg slet ikke kendte til. Jeg forsøgte at være kæk, og skrev noget i stil med: “hvis du er nede med at mødes på den bodega, så lad mig høre dig sige ‘Hell Yeah!'”. Hvad jeg ikke vidste var, at på Happn-appen kan man optage en kort lydfil og sende via chatten, så kort efter modtog jeg en to sekunder lang lydfil, hvor jeg hørte hende sige “Hell Yeah”. Jeg slog øjnene op, og begyndte at tude af grin, fordi jeg på ingen måde havde regnet med, at hun ville tage det så bogstaveligt. Hun fik i hvert fald virkelig mange point, for så lille en gestus. Jeg håber hun er med på, at der også kommer et indlæg om hende, for med den indstilling hun allerede har, tror jeg det bliver en virkelig hyggelig aften. Såeh, stay tuned!

“Ikke to dage har været ens”

Det bliver også rart at kunne koble lidt af, efter de hårde dage ude i Øksnehallen. Ikke to dage har været ens, og meget af arbejdet har båret præg af improvisation og learning by doing. Jeg har lært at betjene en lift, været en sviptur i Næstved for at hente nogle gigantiske blæsere til at køle hallen ned, og desuden haft mere alsidigt værktøj mellem hænderne på de fem dage, end hvad har været tilfældet de sidste 32 år. På min første dag følte jeg mig vildt usikker på hvad der skulle ske, og ikke mindst hvordan arbejdsgangen, omgangstonen og den øvrige kutyme er sådan et sted. Alle har dog været både hjælpsomme, overbærende og grundige, både i deres egne gøremål, men bestemt også når det har taget lidt ekstra tid, at sætte mig ind i tingene.

Nu er det jo også fashion week i København – et emne som på ingen måde interesserer mig. Men jeg har dog lært en sjov leg, som klart giver bedst mening på Vesterbro. Man sætter sig ved Halmtorvet, peger på en af de forbipasserende, og så hedder legen “gæt om vedkommende er et modeikon eller en junkie”. Det er ikke altid lige let at se, og det er ingen der siger, at begge dele ikke kan være tilfældet.

Jeg skal nødigt sige noget grimt om modebranchen. Jeg tror min viden om tøj, matcher en supermodels viden om Guitar Hero – vi ved begge at det eksisterer, men hvordan man vikler sit hoved rundt om virkemidlerne, overlader vi til mennesker med en kyndigere og mere faglig viden end os. Det er nok bedst sådan.

“vi i bandet har et par hemmeligheder vi gerne vil holde på.”

Af samme grund skal jeg også have min bas forbi værkstedet hos 4Sound i København. Der kommer forbløffende lidt lyd ud af den, til trods for at både bas og forstærker er skruet helt op, og det er lidt irriterende, at jeg ikke kan larme om kap med resten af bandet. Jeg har allerede åbnet en sag hos mit forsikringsselskab, så de vil forhåbentlig gerne spytte lidt i reparationskassen. Jeg ved godt at jeg ikke har snakket nær så meget om musik her på bloggen, som det ellers oprindeligt var tanken, men det er primært fordi vi i bandet har et par hemmeligheder vi gerne vil holde på. Jeg kan garantere jer for, at der nok skal komme noget på et tidspunkt, og når der gør, så vil I alle sige “HVAD?”, “hvor sejt!”, “gi’ den gas!”, “rock on!” og alt det der …

Stay tuned!


Jeg skal snart ud og købe ind til noget aftensmad. Det bliver sandsynligvis noget hvor jeg hverken får fremprovokeret prutmave, eller kommer til at døje med dårlig ånde. Jeg skal jo gerne gøre et godt indtryk, når jeg skal på bodega-date i aften.

 

_20180808_164237

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s