Hvor græsset er grønnere

I morgen sker det. Om mindre end et døgn triller en bil ud på vejen nær mit domicil, og i den vil der befinde sig nogle vidunderlige mennesker, som skal fragte mig, og dem selv, til en lagerbygning i Jylland. Bygningen tilhører Muskelsvindfonden, og de næste fire dage kommer til at fungere, som mit startskud til årets Grøn Koncert-tour, som jeg skal være frivillig på for femte gang. Tasken er pakket, mentaliteten er euforisk og udsigten til gode oplevelser får sommerfuglene i maven til at kaste op af ren utålmodighed.

Det er ingen hemmelighed, at jeg glæder mig helt afsindigt til at komme af sted.

“jeg fik taget selfies med motherf@&%ing Østkyst Hustlers.”

Grøn Koncert og Muskelsvindfonden har givet mig nogle af de største oplevelser i mit liv. Jeg nævner i flæng boogie woogie-dans i fællesbadet, en chili-udfordring der slog mig ud i godt 20 minutter og dengang jeg fik taget selfies med motherf@&%ing Østkyst Hustlers. De unikke oplevelser fungerer dog blot, som det uforudsigelige krydderi ovenpå de traditioner og ritualer som forventes at finde sted. Der er f.eks. vaskefesten, hvor vi drikker os hønefulde mens vi vasker tøj, gæsterne som jeg får lov til at gramse på ved indgangspartierne, og udsigten fra scenerne når sidste band går af, mens tusindvis af smilene koncertgængere krammer og elsker hinanden. Bevares, jeg har da været vidne til et par slagsmål blandt publikum, men det hører heldigvis til sjældenhederne …

Selv de umiddelbart negative oplevelser, ser jeg dog også tilbage på med et lille smil på læben. Da karavanen nåede til Aalborg i 2017, blev arrangementet omdøbt til Brun Koncert, eftersom hele pladsen var blevet omdannet til en gigantisk mudderpøl. Det tog væsentligt længere tid at blive færdig med nedpakningen den dag, da hjulene under højttalerne ikke var til nogen hjælp, når de skulle skubbes og trækkes igennem den brune masse. Der skulle desuden to traktorer til at slæbe lastbilen med alt lydgearet tværs over pladsen. Det var helt absurd at medvirke til, men da dagen var ovre, kunne de fleste af os dog grine af det.

Jeg er desuden en af de magelige typer, som i stedet for at medbringe sovepose og et traditionelt liggeunderlag, vælger at tage en rigtig dyne og en luftmadras der hæver min soveposition 40 centimeter over jorden. Den slags komfort vil jeg nødigt være foruden, når samtlige muskler i kroppen bliver revet rundt i løbet af en arbejdsdag. At der desuden er respekt for at der skal være stille i sovesalene, bidrager bestemt også til at sikre en god nats søvn.

“man bidrager til noget vigtigt: Muskelsvindfonden.”

Uanset hvor passioneret jeg fortæller om mine oplevelser til andre, så er det sværere at rekruttere nye frivillige til Grøn Koncert, end man umiddelbart skulle tro. Hvert år prikker jeg til både venner og familie, i håb om at de har lyst til at støtte den gode sag. Den er selvfølgelig også svær at sælge, når modtageren skal vægte 13 dages hårdt arbejde, mod f.eks. 14 dage sydpå til afslapning og kulturelle oplevelser, som den danske sommer sjældent kan hamle op med. Ja, det er pisse hårdt, men det er til gengæld også givende i sidste ende. Ikke kun for de personlige oplevelser turen giver, men i særdeleshed også fordi man føler, at man bidrager til noget vigtigt: Muskelsvindfonden.

Det kan godt være du ikke gør det i år, men giv det en helhjertet overvejelse, og vurder om ikke Grøn Koncert kan tåle dit bidrag når kalenderen skriver 2019. Der er stadig et par ledige pladser tilbage i år, så er du lige på vippen til at begynde at pakke din kuffert, og tænker at du vil tage springet, så kan du stadig nå det; du vil ikke fortryde det!

Du kan enten klaren den selv på www.crewet.dk, eller kontakt mig direkte – så skal jeg nok hjælpe dig igennem systemet.


Med de ord må det være på sin plads, at informere om at bloggen kommer til at stå ret stille de næste 17 dages tid. Jeg kommer til at stå tidligt op og gå sent i seng, og får ikke et øjebliks fred og ro, til at videregive oplevelserne i tekstform. Jeg vil dog bestræbe mig på at give et indblik i nogle af de største oplevelser på Instagram, så hvis du ikke allerede følger med der, så synes jeg endelig du skal gøre det.

Hvis du kigger forbi en af koncerterne som gæst, så bør jeg være at finde ved indgangen, hvor jeg som sagt har et par gramseklare hænder, der skal sikre at du hverken har våben, narko eller andet snavs med ind på pladsen. Kan du ikke finde mig, så spørg efter “Panik fra Lydholdet” – der skal nok være en person eller to, som kan pege dig i min retning.

Jeg håber din sommer, bliver bare halvt så god, som jeg forventer min bliver!

_20180712_153713

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s