Ingen “Orange Feeling” her

Når jeg møder nye mennesker, kan jeg nævne én enkelt ting, som overrasker hver eneste gang. Det er ikke det faktum at jeg har været gift, har døjet med angst/depression eller foretrækker katte frem for hunde. Sidstnævnte kan dog være svær at forholde sig til, hvis man ser hvad jeg smider på Instagram i disse dage.

Det drejer sig om en orkesterforsamling på Midtsjælland, som finder sted netop nu.

Jeg er en relativt langhåret gut med (indrømmet) grimme tatoveringer. Jeg ryger cigaretter, drikker øl og både spiller og lytter til rockmusik. Alt taler for at jeg burde have Roskilde Festival som fast inventar i min kiste af sommerritualer.

Men hold nu fast, for her kommer en chokerende afsløring: Jeg har aldrig sat mine ben på Roskilde Festival.

I know …

Hvert år hører jeg den samme smøre fra de samme mennesker, om ikke det var på tide jeg fik bevæget mig ud til landets ubetinget største festival, og hvert forår går jeg da også med overvejelsen, og funderer om der kan være noget om snakken. Når alt kommer til alt, så kan jeg dog mærke på mig selv, at jeg virkelig ikke har lyst.

Thanks, but no thanks.

“Jeg er for magelig, og er på ingen måde bange for at indrømme det.”

Mine argumenter for ikke at have lyst, er lige så tynde, som de stråler af afføring der sprøjtes ned i lokummerne på den berygtede dyrskueplads. For det første så bryder jeg mig ikke om at sove i telt. Jeg er for magelig, og er på ingen måde bange for at indrømme det. Bare tanken om et telt der lunes til en celsius-temperatur med højere cifre end min alder, forestillingen om det sagnsomspundne “urinstøv” og ikke mindst en døgnåben campingplads, hvor nattesøvn for støjsensitive kan have sine helt egne udfordringer, er nok til at få mig til at klamre mig til min dobbeltdyne, med vished om at jeg selv er herre over hvordan min døgnrytme skal hænge sammen.

Er jeg ked af at gå glip af den potentielt eneste mulighed for at se internationale artister give alt hvad de har, foran et publikum der deler livsglæde, feststemning og kropsvæsker, som en hel 4. klasse til fødselsdag i den lokale svømmehal?

Bestemt!

“Eminem har især fået min festival-knogle til at klø i år”

Hvert år er det en navn eller to, som får mig til at slå øjnene helt op, og genoverveje om jeg i virkeligheden er en vatnisse, som bør tage sig sammen og få en (angiveligt) oplevelse for livet. Eminem har især fået min festival-knogle til at klø i år, men han er altså stadig ikke “relevant” nok for mig, til at få mine lange lokker i et tog mod Roskilde. Der er en masse andre navne på plakaten, som potentielt godt kunne hive mig til et lokalt venue i København for at vise min support, men tanken om at koncerten skal finde sted “næsten” samme sted som jeg overnatter, er bare på ingen måde appellerende for mig.

Jeg vil ikke tage “The Orange Feeling” fra nogen som helst. Jeg er slet ikke i tvivl om, at dem der hver sommer pakker sine mest essentielle ejendele, for at vælte rundt blandt ligesindede mennesker i en verden der ofte beskrives som “en anden verden”, gør det fordi de elsker at være der. Ofte får jeg også at vide, at det sjældent handler om musikken, men derimod følelsen af frirum, muligheden for at give slip på sine hæmninger og feste som om morgendagen ikke findes… lige indtil den gør alligevel, og man så starter forfra.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg har lejligheden for mig selv, da min roomie netop er blandt festivalens stamgæster. Hun tog af sted klokken bæ i nat, og kommer derfor hjem om en uges tid, høj på at genfortælle alle de sindssyge oplevelser og begivenheder hun har bevidnet, og jeg glæder mig til at høre om det. Scenariet gentager sig da også i slutningen af juli, når jeg kommer hjem fra Grøn Koncert-touren, og kan berette om mindst lige så tåbelige udskejelser og morsomheder. Jeg aner ikke om hun gider høre på det, men det kommer i hvert fald til at ske!

I aften står den på fodbold, nakkefilet og en solid mængde dåsebajere, når 1/8-delsfinalen mellem Danmark og Kroatien skal ses i fjernsynet. Det glæder jeg mig virkelig meget til. Jeg skal lige klemme et par gåture med Skipper ind i programmet, men det skal nok lykkes.

Jeg håber det bliver en rigtig god Roskilde Festival for alle de fremmødte. Vi andre vil nyde København, som pludselig er blevet en behageligt rolig by at opholde sig i.


Husk at følge med på Facebook og Instagram, hvis du vil have besked med det samme, når der er et nyt blogindlæg.

_20180701_162407

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s