På date med folkeskolelæreren

Min viden om blomster og planter er mangelfuld, faktisk grænsende til ikke-eksisterende. I dag fik jeg dog fortalt, eller blev bildt ind, at blomsten på billedet hedder en “kløver”. Om det passer ved jeg ikke, men informationen kom fra en folkeskolelærer, og sådan nogle mennesker lyver ikke.

… Vel?

I forrige uge fik jeg et nyt match på Tinder, og den første besked jeg modtog fra hende, fik mig til at skrige af grin. Jeg spurgte om det var fordi jeg virkede som en type der var fuld at overraskelser, men hun vendte den til, at blandingen af lys og hvid chokolade var en større faktor. Jeg er stadig usikker på hvad pointen egentlig var, men hun fik dog understreget at det var ment som en kompliment. Den godtog jeg!

I dag fik vi så anledning til at mødes. Hun havde mulighed for at stikke af fra sit virke på folkeskolen i et par timer, og med henlik på at minimere afstanden til skolen ved datens afslutning, aftalte vi at mødes ved Havnebadet på Bryggen.

“Hvorfor skriver jeg det her?”

For at sikre mindst mulig slitage på mine fingerspidser, vil jeg i resten af indlægget blot omtale hende som “læreren”, frem for det uddybende og korrekte “folkeskolelæreren”. Jeg vil nødigt have at hun forveksles med gymnasielæreren, som jeg mødte tilbage i starten af maj, og i øvrigt hverken har set eller nævnt siden. Jeg sidder faktisk nu og mistænker, om jeg kunne skrive dette indlæg hurtigere, ved blot at blive ved med at kalde hende folkeskolelæreren, i stedet for dette uddybende afsnit om hvorfor jeg undlader det … Er det overhovedet nødvendigt at inkludere dette afsnit? Hvorfor skriver jeg det her? Hvad er meningen med bloggen? Livet?

Jeg føler jeg kom ud på et sidespor, men åbningssamtalen blev faktisk sporet ind på filosofi, så jeg tror min skriftlige segue er retfærdiggjort; i hvert fald over for mig selv.

“Hvis du kunne finde ud af én ting fra fortiden eller fremtiden, hvad skulle det så være?”

Jeg er en gudsbenådet simpleton, uden sans for hvad der virkelig betyder noget i livet, så mit go to-svar er naturligvis næste uges lotto-tal. Læreren kunne dog heller ikke finde på noget konkret, så i stedet smed hun et andet spørgsmål på bordet – et spørgsmål som var relateret til et tiltag, som hun benytter sig af i de yngre klasser hun underviser: en såkaldt “pytknap”; en knap man trykker på, når noget er så ligegyldigt, at man lige så godt kan sige “pyt”.

Spørgsmålet lød således:

“Hvad kan du ikke sige pyt til?”

“den er ægte og jeg føler den helt inde i mit inderste indre.”

Jeg kan faktisk sige pyt til en hel del. Jeg synes jeg er rigtig god til at vælge mine kampe, og jeg lader derfor mange ting gå ubemærket hen, fordi det jeg potentielt kan “vinde”, simpelthen bare ikke er energien eller tiden værd. Jeg har dog en enkelt ting, som jeg slår ned på, så snart jeg oplever den. Den kan virke smålig, men den er ægte og jeg føler den helt inde i mit inderste indre. Hjemme hos mig har jeg nemlig et par sko uden hæl, som jeg nemt kan hoppe i, når jeg vil udenfor og have en cigaret. Har jeg gæster som ser sit snit til at gøre mig selskab, og når at hoppe i de sko før mig, så får de prompte at vide, at de sko er reserveret til mig. Jeg bruger selv størrelse 45-46 i sko, og det er derfor en luksus for mig, at have disse sko, som er lige til at glide i. Den luksus VIL jeg have, og det gælder især hvis mine gæster, har synligt mindre fødder end mig. Jeg ved der er mindst en synder der læser med her, og vedkommende har også lært sin lektie (du ved hvem du er).

Jeg forklarede denne smålige holdning til læreren, og fik undervejs omtalt skoene som “morfar-sutter”. Hun hørte dog sætningen helt forkert. Forestil dig at der ikke var nogen bindestreg i det ord, og du har en ide om hvilken drejning samtalen pludselig tog.

Vi nåede rundt om hjørnet, ved hvad jeg antager var en form for hotel. Her var der sat en mellemstor grill op, hvor en kyndig grillkok var i gang med et grille nogle kyllingefileter. Læreren var lynhurtig, da hun kikkede på mig med en måbende grimasse og sagde “ej, det skulle du da ikke have gjort”. Det havde jeg åbenlyst heller ikke … Det var lige dele upassende og hamrende morsomt. Jeg prøvede at hive i land, ved at spørge om jeg også skulle aflyse helikopteren og mariachi-bandet.

Vi lukkede filosofien der, for at træde ind i en lille café, hvor vi hver især kunne få en to go-kaffe. Der fortalte jeg hende, at jeg skulle have gjort det betænksomme, og have købt et kinderæg til hende, som en takkende gestus for komplimenten på Tinder. Hun mente dog at det ville være mere passende, hvis jeg bestilte en kaffe til os hver, mens hun løb få meter ned af gaden, for at købe selvsamme kinderæg til os. Mit æg indeholdt plastikhajen på billedet, mens hun fik en slags karussel-frø, hvis funktion jeg ikke kan beskrive detaljeret med mit nuværende ordforråd; den kunne i hvert fald dreje rundt.

“jeg har aldrig grint så meget på en første date”

På skrift virker det garanteret knastørt og plat, men én ting er sikkert: jeg har aldrig grint så meget på en første date, som det i dag var tilfældet med læreren. Hun var ofte hurtigere i replikken end mig, var frygtløs overfor upassende eller decideret stødende jokes, og det er trods alt noget jeg sjældent oplever. Dagens bedste grin dukkede op, da vi stod mellem nogle buske tæt ved vandkanten, og hun spurgte om vi skulle hoppe i. Jeg tøvede med at svare – jeg skulle lige lure om hun mente det alvorligt. Hun havde den der “kinda kidding, kinda not”-mine tværet ud i ansigtet, og hun fulgte den helt til dørs, da hun sagde “jeg er frisk, hvis du er”. Vi skreg begge af grin. Jeg er ligeglad med hvem du er; hvis du ikke læser noget morsomt mellem linjerne i sådan en sætning, så er du død indeni.

Vi besluttede os så småt for at finde vej tilbage til Havnebadet, hvor hendes cykel var parkeret. Hun skulle jo på arbejde igen, og vi var desuden løbet tør for kaffe. Hun fortalte undervejs at hun var på kig efter et kolonihavehus, fordi hun synes det kunne være hyggeligt at have sådan et. Det kan jeg sådan set ikke se mig uenig i. Min erfaring er dog at havearbejde følger med sådan en investering, og det er overhovedet ikke min kop te, hvilket min førnævnte viden om blomsternavne må være en tydelig indikator for.

Jeg fik i stedet fortalt om min passion for frivillighed for Muskelsvindfonden på Grøn Koncert (der er mindre end en måned til det starter), samt nogle af de ambitioner og udfordringer der venter bandet i nærmeste fremtid. Jeg tror hun lyttede interesseret, men om hun rent faktisk gik og talte minutterne, til hun igen kunne sætte sine fødder på cykelpedalerne, skal jeg ikke kunne sige.

“hun glæder sig til at læse mit perspektiv på daten.”

Vi nåede sikkert retur til Havnebadet, hvor jeg nåede at spørge hende, om hun havde indvendinger ved ideen om, at jeg skrev et indlæg om vores knap to timer lange date. Ikke nok med at det var helt i orden, så gav hun også udtryk for at hun glædede sig til at læse mit perspektiv på daten. Jeg tilbød ellers at sende en kladde, før indlægget skulle gøres tilgængeligt for masserne, men hun havde åbenbart rigeligt med tillid til, at jeg nok skulle holde hende anonym, og naturligvis heller ikke udstille hende på nogen måde, som hun ville mene var utilstedelig eller upassende.

Hun ved i hvert fald at bloggen eksisterer, hun kender adressen og hun ved at der lige nu ligger et indlæg, som omhandler mine oplevelser af daten. Spørgsmålet er så bare, om hun har lyst til at gentage oplevelsen, i håb om at få endnu flere gode grin.

Bolden ligger dog helt klart på hendes banehalvdel, for jeg vil i hvert fald gerne ses igen.

… og det bør hun jo så vide nu.


Vil du være hvad der sker fremadrettet med folkeskolelæreren, eller blot informeres når der er nye indlæg på bloggen, så kan du klikke “synes godt om” på Facebook, eller følge mig på Instagram.

_20180619_133919

2 thoughts on “På date med folkeskolelæreren

  1. Total cliff-hanger afslutning….
    Fandt i nogensinde ud af hvad den roterende frø skulle bruges til?
    Hvem ville vinde en kamp til døden, den roterende frø eller hajen? På land kunne det nemt ende med sudden-death…
    Nåede hun tilbage til skolen til tiden?

    Nå ja og er der ved at blive stablet en date #2 på benene og hvor er det tilhørende blogindlæg 😉

    Pøj pøj med kærligheden og forventer alle de slibrige detaljer på fortalt på Grøn 😉

    Like

    1. Jeg forstod slet ikke formålet med frøen, men jeg er ret sikker på at den ikke var kampdygtig, så sejren må være gået til hajen – også på land!

      Jeg går ud fra at hun vendte tilbage til arbejdet tidsnok. Jeg har i hvert fald ikke hørt det modsatte.

      2. date er ikke på tegnebrættet endnu, så du må vente tålmodigt på en opdatering herom. Skulle hun have lyst til at ses igen, er der jo heller ingen garanti for, at hun er cool med at det møde bliver genfortalt på bloggen. Den slags vil jeg jo trods alt gerne respektere.

      Du kan få “slibrige et-eller-andet” i fællesbadet, din slambert!

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s