Katten er ude af sækken

Når jeg her på bloggen nævner oplevelser med andre mennesker, har jeg alle intentioner om at holde dem anonyme. Det blev dog lidt en udfordring i går eftermiddags, da jeg ved et tilfælde kiggede på lidt statistik fra siden, og så at besøgstallet var steget … betragteligt!

Jeg kunne simpelthen ikke vikle mit hoved om hvad der var sket, men jeg havde dog en anelse. Jeg skrev derfor en sms til min veninde og fellow-blogger fra Lortemor, for at spørge om det var noget hun kendte til. Hendes svar var ikke til at tage fejl af, da hun sendte en meget passende gif af Severus Snape fra Harry Potter-serien, der lavede et utvetydigt “skuldertræk”.

_20180616_074604

Synderen var fundet!

Hun bekendte kulør i og med at hun i går havde skrevet et vidunderligt indlæg, om nogle af de udfordringer der fylder i hendes hverdag, og minsandten om ikke hun havde afsluttet indlægget, ved at indsætte et par links der førte direkte videre til min lille portal.

“vi havde fået et helt særligt bånd”

Jeg har som sagt holdt hende anonym indtil videre, men det kræver hverken mange klik rundt hverken på min eller hendes blog, eller den hurtigste forbindelse bag pandelappen, for at opdage at Lortemor og jeg er utroligt tætte. Vi datede tilbage i november 2017 og nogle måneder frem, men fandt dog ud af at det nok ikke lige skulle være os. Vi holdt dog kontakten ved lige, da vi havde fået et helt særligt bånd, som det er meget længe siden, jeg har haft med et andet menneske – hvis nogensinde.

Jeg er glad for at der kom en masse mennesker forbi bloggen, og jeg er selvfølgelig meget bevidst om, at Lortemor og jeg har helt forskellige målgrupper. Jeg har derfor ikke en naiv forestilling om, at “mødregruppen” bliver hængende, for at læse om mine interesser for gaming, løbeture og musik. Men jeg fandt dog ud af i går, at mine indlæg om dating trak læsere til. Men hvad skal jeg så stille op med den overflod af, angiveligt kvindelige, besøgende? Jeg luftede en tanke for Lortemor:

_20180616_081554

Not happening!

Tanken virkede sjov, men også kun i cirka otte sekunder. Jeg tror jeg holder mig til mit nuværende dating-mønster, som egentlig fungerer fint for mig. Jeg er jo et sted i mit liv, hvor jeg primært benytter Tinder til at møde nye mennesker, som jeg kan have det sjovt med. Hvis der pludselig er en kvinde, som slår benene væk under mig, så er det dog helt klart noget jeg vil reagere på – alt andet ville være tåbeligt.


Katten på billedet hedder Ruska og tilhører mine forældre.

_20180616_082151

2 thoughts on “Katten er ude af sækken

  1. Jeg er en af dem fra “Mødregruppen” (eller… Kan man været det, hvis man ikke har børn?🤔 Anyway, you know what I mean).

    Jeg lider af (bl.a.) bipolar sindslidelse (med især mange svære depressioner), samt (generaliseret- og panik) angst og OCD.
    Jeg er kommet langt vej og er blevet relativ stabil.

    Jeg ved hvor vigtigt det er, at have en persom tæt på, der ved hvordan det føles at være depressiv, eller hvordan et angstanfald føles. Én der har været der selv.
    Det er ikke noget man kan læse sig til – det skal føles og mærkes helt indeni. Det er først der man kan give slip og bare være. Følelsen af den ro der sænker sig ned over én, når man ikke behøver ord til at forklare alt det, man ikke kan beskrive.

    Det lyder måske fjollet (eftersom vi ikke kender hinanden), men det giver mig ro og glæde, at LM har en støtte, tryghed og forståelse hos dig.

    Det mest uretfærdige i dette er, at det ikke engang er sygdommen, som er det værste man skal kæmpe mod.
    Det er ofte omgivelserne. Om end det er familie, venner, kommunen eller arbejdet.

    Du er et pisse nice menneske, med hjertet (og musiksmagen) på det rette sted. Tak fordi du gider blogge. Og være et godt menneske.
    Tak.

    Like

    1. Kære D. White

      Mit hjerte bløder.

      Tusind tak for din både modige og helhjertede kommentar.

      Jeg er så glad for, at jeg har ramt et eller andet i dig, eller i hvert fald at min laden og gøren overfor LM har påvirket dig. Hun kæmper en kamp, som jeg på ingen måde misunder hende. Hun er så varm og rummelig, men er alt for ofte i en situation, hvor hendes sande natur ikke kommer til sin ret, fordi verden vælter omkring hende.

      Jeg giver dig til dels ret i, at sygdommen ikke er den værste synder, i og med at følelsen af skyld og afmagt overfor omgivelserne, føles som det altdominerende når først angsten tager fat, men jeg vil selvfølgelig ikke tage dine oplevelser og din erfaring fra dig, og på nogen måde underminere det du døjer med.

      Du skal have det største “tak” jeg i blog-sammenhæng har givet til nogen som helst, for at efterlade så smukke ord i mit kommentarfelt. Jeg ved ikke hvor meget af min blog du har læst, men dengang jeg startede, var det slet ikke tanken at jeg ville tage den slags emner op. Men alene det faktum at DU reagerer som du gør, er medvirkende til, at det med god sandsynlighed er noget, som kommer til at fylde igen i fremtidige indlæg.

      Tusind tak fordi du har læst med og kommenteret, og så håber jeg du har lyst til at følge med i fremtiden, selvom jeg ikke kan love, at samtlige indlæg kommer til at ramme lige præcis den målgruppe, som du trods alt hører til.

      Alt det bedste til dig og hvad din fremtid bringer!

      Mvh
      Christian / VOKSENBARN

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s