Livet kom i vejen på tredje date

Er du ikke up to speed på dating-følgetonen om ejendomsmægleren, kan du passende starte med at læse om første og anden date.


I går mødtes jeg for tredje gang med ejendomsmægleren. Få timer før vores møde, modtog jeg dog en besked fra hende, som fik mig til at tvivle på, om stævnemødet overhovedet ville blive til noget. Beskeden så således ud:

_20180606_214548

Jeg havde naturligvis stadig lyst til at se hende, men på de præmisser var jeg bekymret for, om hendes tanker ville være et andet sted. Jeg foreslog hende derfor, om det ville være en bedre ide at udskyde aftalen, til en anden dag hvor hendes hoved var skruet lidt bedre på. Hun insisterede dog på at aftalen skulle overholdes, med det argument at det passede ind i hendes kalender, og hvis vi ikke gennemførte det denne dag, så ville det stresse hende senere …

Det lyder forvirrende, og det var det egentlig også da jeg fik uddybet forklaringen senere, men vi mødtes dog som planlagt kl. 17:00 på Vesterport station, hvor vinden førte os en frisk gåtur rundt om søerne. Det er muligvis en kliché, men det var hvad hun havde brug for.

“hun føler ikke at hendes indsats bliver anerkendt”

Hun er ved at søge nyt job, da hun ikke er helt tilfreds med omstændighederne på sin nuværende arbejdsplads. Hun får adskillige arbejdsopgaver kastet i sin retning, og hun føler ikke at hendes indsats bliver anerkendt, hverken verbalt eller økonomisk. Dertil har hun et bredt netværk af venner, som hiver hende i arme og ben, for at få hende med til forskellige events og arrangementer. Som om det ikke var nok, så har hun udfordringer i de helt private rammer, da adskillige af hendes familiemedlemmer døjer med psykiske skavanker som angst, depression og hvad der er værre. Det har skabt en del splid, som hun bravt forsøger at manøvrere rundt i.

Det gav i hvert fald nu ret god mening, hvorfor hun ikke var i optimalt humør.

Vi nåede hele vejen fra Vesterbro til Østerbro og tilbage igen, før vi i enighed besluttede os for at finde noget at spise. Vi begav os mod Strøget, hvor burgerrestauranten Max ved Nytorv fik lov at tilberede vores måltid. Jeg havde aldrig sat mine ben derinde før, og den mødom måtte jo blive taget før eller senere.

Vi satte os udendørs og spiste hver vores burger og sluprede hver vores milkshake. Ingen af os havde bestilt pomfritter, men vi fik alligevel noget relevant tilbehør til burgerne, i form af et samtaleemne som var på høje tid at få luftet: en forventningsafstemning.

“jeg er nysgerrig efter at finde ud af, om der monstro kunne være basis for noget mere.”

Ejendomsmægleren åbnede ballet, ved at melde ud at hun ikke havde mærket det der “klik” endnu. Jeg kunne godt mærke at hun havde brug for en hurtig reaktion fra min side, så jeg meldte hurtigt ud at jeg var helt enig. Jeg tror personligt ikke på “kærlighed ved første blik, hik, pik eller swipe“, men mener derimod at det er noget der kommer med tiden. Hun åndede lettet op, da det viste sig, at der var enighed om situationen. Jeg fortalte hende dog også, at jeg synes hun er rigtig sød, og at jeg er nysgerrig efter at finde ud af, om der monstro kunne være basis for noget mere. Jeg fik umiddelbart indtryk af, at den indstilling var gensidig.

Det er naturligvis ikke noget der skal forceres – Hvis den ikke er der, så er den der ikke. Jeg har været på dates, hvor jeg helt bestemt gerne ville se den udkårne igen, men hvor den interesse på ingen måde blev gengældt. På samme måde har jeg også mødt nogen, hvor jeg efter få minutter vidste, at jeg ikke havde interesse i at se den person igen, men hvor de til gengæld gav udtryk for, at de var klar på at udforske. Jeg synes personligt man skal melde sådan noget ud, mens man kigger den anden i øjnene, og ikke gemme sådan en udmelding til en sms dagen efter. Det er sådan noget kujoner og krystere gør.

Tilbage i februar var jeg på en date med en kvinde fra Slagelse. Vi havde en rigtig hyggelig aften, med en god middag efterfulgt af kyndige cocktails og et par afsluttende fadøl på en karaoke-bar. Der var intet som helst i vejen med hende, men jeg følte allerede tidligt på aftenen, at hun ikke var noget for mig. Da vores date nærmede sig sin afslutning, fortalte jeg hende så “at jeg ikke helt følte den”, og hendes modsvar var ikke til at tage fejl af:

“Nåh, det kunne være jeg skulle finde hjem mod Slagelse, når du nu ikke giver noget“.

Min reaktion? Jeg skreg af grin som et taktløst fjols …!

Nåh, tilbage til ejendomsmægleren.

“Jeg synes bestemt ikke jeg skulle holde hende tilbage”

Efter burgerne var spist, foreslog jeg to scenarier: enten kunne vi finde nogle alkoholfrie drikkevarer og snacks, som vi kunne tage med ned til kajen i Nyhavn, eller vi kunne vende tilbage til søerne, og fortsætte vores slendren der. Hun havde brug for at holde sig i bevægelse, grundet sine stressende omstændigheder, så vi vendte snuden mod Planetariet, og tog en halv runde om søerne igen. Hun skulle dog hjem og sende jobansøgninger, så hun spurgte om det var i orden, hvis vi vendte snuden tilbage mod Vesterport, så hun kunne komme hjem, og få afviklet sine gøremål. Jeg synes bestemt ikke jeg skulle holde hende tilbage, når der tydeligvis var mere presserende ting der fyldte.

Vi nåede frem til Vesterport station, hvor vi skulle have et tog i hver vores retning. Jeg nåede at fortælle hende, at jeg godt kunne mærke hun var mere distræt end hun plejede. Hun kunne stadig tale fanden et øre af, men det var tydeligt i hendes stemmeføring, at hendes tanker var alle andre steder end på Vesterport station ved siden af mig. Jeg kunne næsten ane et mini-angstanfald i hende, da jeg foreslog at jeg skulle tage initiativet til næste møde, så hun ikke skulle bekymre sig om planlægning og lignende.

Vi nåede hverken at konkludere eller aftale noget som helst, før vores respektive S-toge ankom til perronen, og tvang vores åndedræt i hver sin retning.


Bliver dette det sidste indlæg om ejendomsmægleren? Det aner jeg faktisk ikke … Forstå mig ret, jeg vil virkelig gerne se hende igen, men hendes liv er proppet til randen med udfordringer, som jeg på ingen måde kan have indflydelse på. Det sidste hun har brug for, er et Tinder-match der står i kulissen, og insisterende spørger om han må få nogle replikker.

Jeg har tænkt mig at holde kontakten til hende, men jeg bliver ikke overrasket, hvis jeg en af de nærmeste dage får en sms fra hende, hvor hun fortæller mig, at hun ikke har overskuddet til at passe et datingliv, og at “dårlig timing” må tage skylden for omstændighederne.

Det vil dog være en skam …

… for hun er virkelig sød.

_20180606_233050

One thought on “Livet kom i vejen på tredje date

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s