Anden date tog en uventet drejning

Søndag eftermiddag er endelig trådt ind på scenen, og jeg ønsker den hjerteligt velkommen, fordi det er mit første øjeblik denne weekend, hvor jeg kan være lidt for mig selv. Og hvad vælger jeg så at bruge min tid på? Well, du læser det i dette øjeblik.


I fredags havde jeg inviteret ejendomsmægleren til middag i mine private gemakker. Min roomie skulle på arbejde denne aften, så jeg så en gylden mulighed, for at kunne underholde hende uforstyrret.

“Jeg vurderede dog senere, at sådan en klump måske ikke ligefrem emmer at romantik”

Min største udfordring i dagene op til, var at finde ud af hvad menuen skulle bestå af. Vi havde på forhånd aftalt, at hun skulle medbringe en flaske vin, og at jeg så ville trylle et lækkert måltid sammen til os. Oprindeligt havde jeg forestillet mig, at jeg skulle investere i en mellemstor klump kød, som så skulle have lov til at tilbringe et halvt døgn i ovnen på lave grader, f.eks. en nakkefilet eller lignende. Jeg vurderede dog senere, at sådan en klump måske ikke ligefrem emmer at romantik, og at en hel- og langtidsstegt kylling kunne være et bedre alternativ. Det blev dog det heller ikke.

Mit næste bud fandt jeg omgående genialt: andebryst! Yes, et par ferske andebryster med sprødt skind, nogle lækre ovnkartofler med rosmarin, dampede asparges med lidt parmesan, og som prikken over i’et: Irmas andesauce (seriøst, den er for vild). Min indkøbstur til Irma bød dog ikke på de tilsigtede ingredienser, eftersom det eneste der bare mindede om and, var frosne andelår og altså ikke ferske andebryster. Pokkers …

I indgangspartiet fandt jeg dog redningen: to stk. økologiske bøffer af oksemørbrad. Med en hjemmelavet, og godt krydret, marinade, blev det altså til middagens hovedattraktion, stadig med kartofler og asparges, men med Irmas svampesauce i stedet. Et lille tip til dig: Køb ALTID mindst to glas af Irmas saucer. De er lidt pebrede i prisen, men du kommer til at hade dig selv, når du skraber resterne fra indersiden af kasserollen, i et desperat forsøg på at kunne dyppe blot én kartoffel mere i disse flydende engletåreerstatninger.

(Voksenbarn.com modtager ingen former for sponsorater … endnu! Your move, Irma)

Ingredienserne til menuen var sikret, og det var blevet tid til, for anden gang nogensinde, at finde ejendomsmægleren på Svanemøllen station. Hun så atter fantastisk ud, da jeg fangede hende slentrende på perronen, iført en yderst klædelig sort kjole, og de samme solbriller som ved forrige møde, dog på hendes næseryg denne gang i stedet for i panden.

Hun havde opretholdt sin del af aftalen, om at agere “væskeminister” for aftenens begivenhed. Hun var dog gået above and beyond ved at medbringe hele to flasker vin, i stedet for blot en enkelt som oprindeligt aftalt. Dette skulle vise sig at hun havde gjort sig selv en bjørnetjeneste, for hvad der skete senere på aftenen, havde jeg ingen chance for at forudse. Jeg har muligvis en del af skylden …

“Hendes mod var ikke til at skyde igennem.”

Middagen blev tilberedt og jeg føler ikke jeg overdriver, når jeg påstår at oksebøfferne var så møre, at de kunne spises med ske. Den første flaske rødvin kom på bordet, og den passede fremragende til den døde ko. Efter endt måltid trak vi over i stuen, hvor den livlige snak om hendes liv som musical-entusiast fortsatte. Vi fik tømt rødvinsflaske #1, og jeg spurgte om vi skulle tage hul på rødvinsflaske #2, eller om hun havde mod på at dele en mørk stout på 12% med navnet Grizzly. Hendes mod var ikke til at skyde igennem.

Udendørsarealerne blev mørkere, og vi havde på forhånd en aftale om, at hun altså skulle stikke af aller senest kl. 23:00, fordi hun skulle møde på arbejde om lørdagen. Det synes jeg ikke helt jeg var i en position til at forhandle hende ud af, så respekten for hendes indtægtskilde gik med sejren … Troede vi.

“der kom mindre og mindre blod i mit alkoholomløb”

Da klokken var 22:00, havde vi også tømt den heftige øl, og jeg kunne da godt mærke at der kom mindre og mindre blod i mit alkoholomløb. Jeg følte mig dog stadig ovenpå, og spurgte derfor om vi skulle indstille alkoholindtaget, af hensyn til hendes planlagte afgang 60 minutter senere, eller om den anden medbragte rødvin skulle forkæle vores smagsløg resten af aftenen. Det var tydeligvis ikke en svær beslutning at træffe, så længe hun kunne få et glas vand for hvert glas vin hun fik sig.

Intet problem.

Tiden gik præcis som den skulle, og før vi vidste af det, havde viserne på uret passeret 22:50. Jeg spurgte om vi så småt skulle få pakket hendes ting, så jeg kunne følge hende trygt tilbage til stationen, og derved sikre at de første spæde skridt mod hendes hjemtur kunne etableres. Hun svarede ikke på spørgsmålet med ord, men derimod en lyd. Hun lænede sig nemlig op af mig i sofaen, med et stammende udbrud af “tysseri”, og et par øjne der lige så stille var ved at lukke sig i.

Her begyndte jeg lige så stille at leve op til det navn, som jeg er blevet tildelt under min deltagelse på Grøn Koncert: Panik! Hun var blevet ganske beruset, og som jeg nævnte tidligere, var der en overvejende sandsynlighed for, at jeg havde medvirket til at fremprovokere den tilstand, ved at foreslå yderligere indtagelse af alkohol, når det egentlig næppe var et behov. Jeg er stadig i tvivl, om jeg burde have truffet den “voksne” beslutning, og pakket hendes ting for hende, og eskorteret hende ned af Østerbrogade, i håb om at hun kunne vågne når S-toget nåede hendes destination.

Det var i hvert fald ikke det der skete.

I stedet gav hun udtryk for at hun godt kunne bruge noget luft og jeg var helt enig i den betragtning. Jeg fik hende på fødderne, iført os begge lidt overtøj og vi tog da en slendretur mod Fælledparken, for at gå en enkelt runde derovre, i håb om at den friske luft, kunne få hende på ret køl igen.

Det skete heller ikke.

“jeg skulle forsøge at overbevise hende om, at en overnatning i min seng måske var en bedre ide”

Vi vendte tilbage til lejligheden, fik hældt et par køleskabskolde liter vand i svælget på hende, hvorefter hun igen lagde sig på sofaen, uden umiddelbar udsigt til at ville forlade stedet. Min formuleringsevne blev sat på sin absolut hårdeste prøve, for jeg skulle forsøge at overbevise hende om, at en overnatning i min seng måske var en bedre ide, både med forsikring om at jeg naturligvis er en good guy der forstår hvad samtykke går ud på (am I right, feminister?), samt at jeg naturligvis ville gøre mit ypperste, for at få hende op dagen efter, med henblik på at hun ville kunne nå på arbejde til tiden.

Hun var umiddelbart trodsig, men efter ca. 15 minutter tror jeg, at hun godt kunne se mit ræsonnement: Hun skulle IKKE ud på gaden i den tilstand.

Hun iførte sig en t-shirt jeg gladeligt lånte hende, hvorefter hun lagde sig i den side af sengen tættest mod væggen. Jeg tror dårligt nok jeg kunne tælle til ti, i den tid der gik fra hendes hoved ramte hovedpuden, til en småsnorkende skratten forlod hendes mundvige. Den stakkel …


Morgenen efter havde hun tømmermænd. Jeg tilbød hende et par proteinrige rugbrødsmadder med spejlæg og serranoskinke, men hun skulle så absolut ikke have noget at spise. Hun skulle blot have en stor flaske vand og en overskydende pose med i sin taske, i tilfælde at noget af hendes maveindhold skulle retur.

Hvad der startede som en helt igennem fantastisk hyggelig 2. date, endte med en brandert der ikke just kan beskrives som flatterende. Jeg ved godt at denne blog udelukkende ser situationen fra mit perspektiv, og jeg skal derfor ikke benægte, at jeg muligvis også har snøvlet mig igennem et par sætninger i løbet af begivenhederne.

Så let skræmmes jeg dog ikke væk.

Vi har aftalt at ses en tredje gang, og som en del af aftalen, så bliver det hende der planlægger vores næste interaktion. Hun har allerede forsikret mig om, at jeg kan forvente et 100% alkoholfrit stævnemøde, og med tanke på fredagens udfald, så tror jeg det er en virkelig god ide. Nu har jeg i hvert fald set hende under alkoholdig påvirkning, og jeg er på ingen måde skræmt væk; jeg synes stadig hun er sød og charmerende.

Jeg kommer i tanke om et citat, som jeg dog ikke kan huske hvor stammer fra, og som jeg muligvis heller ikke gengiver helt korrekt. Citatet har muligvis også været mere henvendt til forretningsfolk eller gamle venner, og næppe i dating-sammenhæng. Ikke desto mindre, så synes jeg citatet er rammende for min anden date med ejendomsmægleren:

“Det er ikke vigtigt hvad du drikker, men derimod hvem du drikker med”


Hvis du fik et par gode grin af min datingoplevelse, og desuden tror at andre kan blive underholdt, så skal du være meget velkommen til at fortælle dine venner om det. Ved du hvor citatet ovenover stammer fra, så er jeg også meget interesseret i at vide det, så smid gerne nogle sammenhængende bogstaver i kommentarfeltet, med vise ord jeg kan lære noget af.

_20180527_174843

One thought on “Anden date tog en uventet drejning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s