På date med gymnasielæreren

Torsdag blev vanen tro brugt sammen med bandet, i vores underjordiske bunker hvor vi kan larme uforstyrret. Når vi er samlet under de forhold, hører det bestemt også til, at der bliver hældt et par genstande indenbords, og i torsdags var ingen undtagelse. Jeg vågnede derfor relativt sent fredag formiddag, med et hoved som ikke var skruet helt ordentligt på og jeg kunne slet ikke vikle mit sind rundt om, at den første bid af information jeg kunne forholde mig til den morgen, var det nye crush på happn-appen.

“Jeg fik hurtig fejet mine privilegier af banen”

Det var en gymnasielærer, som havde skrevet i sin profiltekst, at hun har det stramt med “obligatoriske bar-overkrop-i-seng-selfie-billeder”. Sådan nogle billeder har jeg slet ikke, og har jeg heller ingen intentioner om at lægge til skue på en dating-app. Først og fremmest fordi jeg er enig med gymnasielæreren i, at det er cheesy og plat at udstille sig selv på en så overfladisk manér, men i en eller anden grad også fordi jeg ikke ligefrem har et af de der eftertragtede vaskebræt at fremvise – nok snarere en vaskemaskine … med indbygget tumbler.

Jeg rystede den værste tømmermændsstivhed ud af fingrene, og fik skrevet til hende at jeg godt nok lå i min seng med bar overkrop, men at jeg nok skulle skåne hende for illustrationer af mit aktuelle foretagende. Klokken var omkring 11:00 om formiddagen på det tidspunkt.

Senere på eftermiddagen svarede hun tilbage, at jeg da måtte være afsindigt priviligeret, når jeg kunne ligge begravet i min dyne på sådan et tidspunkt. Jeg fik hurtig fejet mine privilegier af banen, da jeg fortalte at det skyldtes arbejdsløshed. Det var først efter beskeden var sendt, at jeg overvejede om jeg uintenderet netop havde bedt Captain Cockblock om hjælp. Jeg er meget overbevist om, at kvinder ikke ligefrem springer op fra sædet i ren ekstase, ved tanken om en fyr som ikke har en nogenlunde skemalagt hverdag, eller i hvert fald en mere pralværdig indtægt end hvad dagpengesystemet kan præstere.

Hun lod sig dog ikke skræmme, og spurgte om jeg i det mindste havde nydt vejret i dag, og her måtte jeg krybe til korset, og indrømme at jeg havde opholdt mig indendørs, siden de tunge øjenlåg fik løftet sig, men at hun havde ret i at jeg burde komme ud. Jeg fortalte hende, at jeg med rette burde indfinde mig ovre i Fælledparken, og at jeg derfor nok skulle ud af døren inden længe.

Her vovede jeg så pelsen, og spurgte om hun tilfældigvis havde lyst til at gøre mig selskab. Af en eller anden grund, kan jeg ikke tænke tilbage på situationen, uden at have Ron Howards stemme inde i mit hoved, der blot ytrer to ord: “She did.”

_20180505_085948

Hun var på vej med et tog fra Midtsjælland mod Københavns Hovedbanegård, og havde egentlig en plan om, at hun skulle hjem for at læse latinske digte (som forberedelse til sin undervisning, ikke af interesse), men hun så åbenbart en mulighed for noget mere interessant, ved at møde en langtidssovende, tømmermændsramt og arbejdsløs døgenigt. Jeg fik rettet de lange lokker til, så det ikke så ud som om jeg havde brugt et hovedpudebetræk som styrthjelm, og iført mig noget marginalt mere præsentabelt, end den gaming-t-shirt der lå øverst i bunken i klædeskabet. Dertil røg der et par øl i min skuldertaske, og så begav jeg mig ellers over mod de grønne arealer.

Det var ret tydeligt at hun ikke var geografilærer. Jeg nåede at have en siddeplads for mig selv i næsten 30 minutter, før hun endelig fandt frem til destinationen. Hun satte dog meget stor pris på den kolde dåseøl, som stod klar til hende ved ankomsten. Den havde hun fortjent!

Hun spurgte ind til mit band, og hvad der var af drømme og ambitioner for det projekt, og jeg fortalte gladeligt historien om hvordan jeg blev en del af bandet, og at jeg (heldigvis) endnu ikke er blevet kasseret. Jeg spurgte så ind til hendes undervisning, og fandt da ud af at hun underviser i dansk og latin. Hun er den type lærer der gerne udfordrer sine elever, og beder dem tage stilling til ting, frem for bare at skefodre dem oplysninger, i håb om at noget af det sidder fast. Respekt!

Fun fact: Jeg lærte at ordet “bus” er et lorteord. Oprindeligt hed det “omnibus”, som åbenbart betyder “for alle”, men at “bus” bare er endelsen på ordet, og derfor ikke betyder noget som helst.

“Halen er åbenbart en metafor for en penis”

Jeg kan ikke huske hvordan vi kom ind på emnet, men på en eller anden måde, fik hun flettet ind i samtalen, hvordan både Disney-film og samtlige af H.C. Andersens eventyr har homoerotiske referencer. Et par stykker af dem, kunne jeg godt nikke genkendende til, men Den Lille Havfrue var kerneeksemplet, som formåede at få min hjerne til at bløde. Hele forløbet med Ariel som vil have fødder i stedet for sin halefinne, handler i virkeligheden om en fyr, der er homoseksuel i en tid hvor der rynkes på næsen af den slags tilbøjeligheder. Halen er åbenbart en metafor for en penis, som hovedpersonen ønsker at få fjernet, for at kunne være sammen med sin prins. Fraværet af Ariels stemme handler om at holde affæren hemmelig, og så var der noget med, at indgangen til den onde Ursulas grotte åbenbart er en livmoder, og at Ariel bevæger sig derind, for at komme ud igen uden sin ikoniske halefinne, altså at blive “født på ny” … uden en penis.

Så kan du jo tænke lidt over det.

Vi nåede også at vende hvorfor demokrati ikke nødvendigvis er en optimal løsning i et moderne samfund, kvinders offermentalitet i forbindelse med #metoo-kampagnen, og lignende provokerende emner, hvor vi delte en masse holdninger og synspunkter. Til trods for det, så mærkede jeg dog aldrig den sagnsomspundne kemi, i løbet af de knap to timer vi tilbragte sammen. Det var en hamrende hyggelig eftermiddag i solen, og jeg er virkelig glad for, at hun tog imod mit tilbud om et hurtigt møde med så kort varsel. Men det bliver næppe til mere end det …

Det er netop det, jeg synes gør dating-livet så spændende og uforudsigeligt. Nogle gange falder man i snak med nogen på dating-apps, som er klar på at slå hovederne sammen og finde ud af hvad der foregår, mens man andre gange får the silent treatment til trods for de bedste intentioner. Det er aldrig til at sige, hvad en ny forbindelse byder på.

Jagten på nye bekendtskaber fortsætter i hvert fald ufortrødent.


I dag skal jeg mødes med leadguitaristen i bandet, da vi har nogle højttalere som ikke helt gider samarbejde på vores præmisser. Han kommer til at håndtere værktøjet og den nødvendige viden, mens jeg får ansvaret for at holde lommelygten, så han kan se hvad han foretager sig.

Det føles så fedt at gøre nytte!

_20180505_101220

One thought on “På date med gymnasielæreren

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s