Status på knæet: “fuck …!”

Jeg havde virkelig troet at smerterne i mit knæ, ville gå over af sig selv. Her 10 dage efter har jeg dog indset, at det var en noget naiv forestilling jeg havde mig. Min nattesøvn spoleres af uro i venstre ben, og det er noget nær umuligt for mig, at finde en behagelig soveposition. Jeg besluttede mig derfor for at søge læge, i håb om at finde ud af hvad der foregår, og ikke mindst hvor slemt det står til.

Lægen kaldte min skavank for et “løbeknæ”. Det er åbenbart ikke en helt ualmindelig skade, og præcis som jeg selv mistænkte, som kom det af en overbelastning. Jeg er derfor blevet henvist til en fysioterapeut, som forhåbentlig kan få mig på ret køl igen. Sådan kan det jo gå …

“det er slut med at løbe.”

Jeg har haft en del tanker om, hvilke konsekvenser jeg skulle forberede mig på. Der er et par positive ting jeg kan tage med, men så afgjort også nogle negative. Det mest nederdrægtige aspekt jeg skal forholde mig til, er at det er slut med at løbe. Jeg skal skam holde knæet aktivt, og det gør jeg også ved at gå mig nogle lange ture, men alt hvad der potentielt kan overbelaste knæet, skal jeg afstå 100% fra, og det inkluderer desværre min tunge lunten rundt i Fælledparken. I betragtning af de resultater jeg allerede havde opnået, så er det lidt af et slag i maven, at skulle sætte det projekt på standby.

Øv …

Jeg er blevet virkelig glad for at løbe, og hele pointen med løbeturene var både at holde mig aktiv og forhåbentlig også komme lidt i form. Tænk sig at den aktivitet der skulle holde mig i gang, er den samme aktivitet som har sat en stopper for det igen. The Dagger of Irony sidder solidt plantet i min venstre knæskal, og jo mere jeg forsøger at vriste den ud, jo grimmere bliver såret. Grine eller græde? Why not both?

“jeg er en klovn der ikke kan passe på mig selv.”

Det jeg var allermest bekymret for, var om jeg måtte vinke farvel til min deltagelse på lydholdet til sommerens Grøn Koncert-tour. Dette forsikrede min læge mig dog om, at jeg ikke skulle være bekymret for. Et par måneder med fysioterapeuten, og så skulle jeg gerne komme på ret køl igen. Jeg skal dog godt nok love for, at min puls har dunket hårdere, end bassen til Distortion i København nogensinde har præsteret. I har allerede fundet ud af, at Grøn er min yndlingsfarve, og at jeg hylder arrangementet og tjansen som frivillig, med alt hvad jeg har i mig. Jeg aflyser hellere nytårsaften og mine næste fem fødselsdage, end at skulle gå glip af den tour, fordi jeg er en klovn der ikke kan passe på mig selv.

Der er ikke andet for, end at jeg bare må tage den lidt med ro de kommende måneder. Jeg har masser af ting at lave, som alligevel kan foretages mens jeg sidder ned. Jeg har jobansøgninger der skal sendes, et par friske strenge på min bas som skal spilles til og både Far Cry 5 og God of War i heftig rotation på min PlayStation 4. Vejret skulle dog gerne holde tørt i København over weekenden, og med temperaturer omkring 15 grader, så er der naturligvis argument for at gå sig nogle hyggelige ture.

Gad vide om nogen på Tinder kunne tænke sig at gå med …?

_20180427_152801

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s