Det er ikke en lukket fest

Bloggen er kommet rigtig godt fra start, og det er jeg virkelig glad for. Jeg synes især det er spændende at sidde i kulissen, og følge med efterhånden som folk klikker rundt, stiller spørgsmål og beriger med opløftende kommentarer.

I går havde jeg 10-indlægs jubilæum, med en mere personlig og dyster fortælling, end hvad de øvrige bogstavsforsamlinger har båret præg af. Det er stadig ikke tanken, at bloggen skal blive en klynke-kanal, hvilket egentlig heller ikke var formålet med gårsdagens indlæg. Beretningen om mit forløb med angst, var ment som et indblik i den person jeg er i dag, og hvilke begivenheder der har medvirket til dette. I skrivende stund kan jeg ikke remse andre situationer op med tilnærmelsesvis samme indflydelse, men jeg er ikke i tvivl om, at den samlede oplevelse fra dengang i hvert fald ligger solidt i en “top 3”.

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget … eller noget.

“mine datingorienterede indlæg lader bare til at få flere klik end resten af feltet.”

For hvert indlæg jeg skriver, får jeg lige så stille en følelse af hvad I egentlig finder interessant. Nogen har vist sig glade for at læse om mine fremskridt med bassen, billederne af den flotte God of War-æske fik også en del opmærksomhed på Instagram, men mine datingorienterede indlæg lader bare til at få flere klik end resten af feltet. Jeg håber da også der snart kommer reelle dates i kalenderen, så I kan få lidt fortællinger fra den front, dog uden alt for sleske detaljer.

Der er et spørgsmål som er gået igen et par gange, og jeg burde egentlig have set det komme. En del har nemlig spurgt mig, om man gerne må dele mine indlæg på de sociale medier, nærmere bestemt på Facebook. Jeg har heller ikke været god til at oplyse min holdning til det, da jeg selv vurderede at det var fuldstændig åbenlyst. Lesson learned.

I får den derfor her, uden øvrigt pladder eller alt for kreative formuleringer:

ALT MÅ DELES!

Jeg forventer at mine indlæg, kommer til at være en blandet smøre af sejre, nederlag, betragtninger, holdninger, skuffelser og glæder, men da jeg selv er herre over hvor mange detaljer jeg efterlader i teksten, så kan I være sikre på, at det altid er ting jeg kan stå inde for, og som jeg godt tør fortælle resten af verden om. Hvis I derfor kender nogen som kan relatere til mine oplevelser, skal bruge et andet syn på en sag, eller måske endda bare kunne trænge til et godt grin, så skal det altså ligge jer frit for, at sprede ordet så tosset I vil.

“jeg har alle intentioner om, at voksenbarn.com stadig skal eksistere om et år fra nu.”

Her i opstartsfasen er bloggen et projekt jeg selv har startet, for at have noget at tage mig til, mens jeg alligevel går hjemme og er arbejdsløs. Det er for at holde mine skrivekundskaber ved lige, og fungerer desuden som en slags personlig journal eller dagbog, så jeg kan holde lidt styr på hvilken vej vinden blæser i mit liv. Skulle det senere vise sig, at der er et større følge, som finder enten min person eller mine formuleringer interessante, underholdende eller rørende, så må det være sådan. Jeg kommer da også til at eksperimentere med annoncering på henholdsvis Facebook og Instagram, men det er hovedsageligt for at lære hvordan sådan noget fungerer, end det er med henblik på at spamme jeres feed med mit (alt for) store ego. Jeg håber I vil bære over med mig til den tid.

Lige nu tager jeg det bare end dag af gangen, men jeg har alle intentioner om, at voksenbarn.com stadig skal eksistere om et år fra nu.

Tusind tak til alle dem der har givet lyd fra sig, enten i form af likes eller kommentarer her på bloggen, på Facebook eller Instagram. Det rører mig dybt at nogen rent faktisk gider læse det jeg skriver, og endnu mere at nogen har lyst til at “blande sig”.

Med fare for at lyde som alle de andre bloggere/YouTube-kanaler/Instagram-profiler, så vil jeg afslutte dette indlæg, med en opfordring til at like, kommentere og naturligvis dele de indlæg I synes er værd at smide længere ud i cyberspace, end hvad jeg er i stand til på egen hånd. Det er ikke fordi der er penge på spil, men det giver et sug i maven, for hver eneste læser der finder vej hertil …

… og den slags har jeg ikke lært at købe for penge …

… endnu!

(Det tog mig næsten lige så lang tid at opsætte billedet herunder, som det tog mig at skrive selve indlægget. Resultatet er i bedste fald tvivlsomt, og i værste fald fyringsgrundlag …)

_20180416_172155

2 thoughts on “Det er ikke en lukket fest

  1. Hej Panik
    Fedt med fremskridt på bloggen, håber den forbliver lige så aktiv når du finder dig et job!

    Jeg læser gerne med på alt der ikke er bas/gaming relateret.

    Tracker du besøgende med GA? – ellers hermed en opfordring til at komme i gang med det 😉

    Like

    1. Hej John

      Fedt du læser med!

      Jeg har ingen anelse om hvad GA er, så det må vel blive et rungende “nope”. Men det kan jeg da fornemme på dig, at jeg lige bør læse op på!

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s