Hvor kommer spilanmeldelser fra?

Har du fulgt med på Instagram, så ved du, at min PlayStation 4 ikke får meget pusterum i disse dage. Jeg sidder nemlig med det nye God of War, som udkommer den 20. april (bare rolig – Dette indlæg er spoiler-frit). Jeg har spillet i min besiddelse, fordi jeg er blevet bedt om at anmelde det, så ligesindede gamere kan få mit indtryk af spillet, før de ukritisk kaster dansk valuta efter et eksemplar. Nogen foretager investeringen uanset hvad jeg synes, enten fordi de har mere tillid til andre anmeldere, eller fordi de er så spændte at de antager det bliver både tiden og pengene værd. Jeg har dog et umiddelbart indtryk af, at læserne på Daily Rush har tillid til min videreformidling.

Jeg undgår at kalde mig professionel spilanmelder. For det første så er det ulønnet arbejde. Well, det er egentlig ikke helt korrekt, eftersom jeg modtager spillene, og så allernådigst har fået lov til at beholde dem af min chefredaktør. Lad os hellere kalde det et “frynsegode”.

“Jeg bilder mig ind, at mine selvvlærte formuleringer er en af mine styrker.”

For det andet så skriver jeg ud fra et ufaglært perspektiv. Jeg har aldrig påstået at jeg kender de helt korrekte termer, eller har den fjerneste forstand på hvordan et spil egentlig bliver skabt. Dette medvirker til at jeg ikke nødvendigvis kan værdsætte særlige aspekter ved et spil, eftersom jeg ikke ved hvilket stykke arbejde der er lagt i det, eller hvor stor en udfordring det må have været at få til at hænge sammen.

Jeg bilder mig dog ind, at mine erkendte uvidenhed kombineret med mine selvvlærte formuleringer er en af mine styrker. Jeg skriver i mit eget sprog og efter min egen forståelse, hvilket jeg tror den gængse gamer sætter pris på. Jeg bestræber mig altid på at gøre mine forklaringer forståelige, i en sådan grad, at mennesker der ikke har dedikeret fritiden til denne elektroniske hobby, også kan få en forståelse for hvordan det pågældende spil hænger sammen.

Det er dog ikke altid lige nemt. Nogle spilmekanikker kan være en så integreret del af gaming-kulturen, at udefrakommende ikke nødvendigvis kan begribe begreberne med en overfladisk forklaring. Se bare et udtryk som “turbaseret”. Prøv og fortæl en udefrakommende om forskellene på Final Fantasy- og Civilization-serierne, og så flet lige ind i samtalen, at begge spil er turbaserede …

Og du troede Dark Souls var svært!

Når jeg så er blevet bevidst om hvordan ordene skal tage sig ud på skrift, så kommer næste udfordring marcherende: hvad er relevant?

Er der en historie, og er den noget værd? Er styringen af begivenhederne på skærmen optimeret til en PlayStation-controller, eller bærer det pågældende spil præg af at være designet til mus og keyboard? Er grafikken værd at kigge på, eller er der tekniske skavanker, som bryder illusionen? Prøver spillet noget nyt, eller virker det formularisk og skabelonskabt? Er soundtrack og stemmeskuespil mindeværdigt, eller har man snarere armeret Bubber med en ukulele? Er der online-funktionaliteter og giver de mening i konteksten? Er menuer og ikoner på skærmen overskuelige og forståelige, eller …?

Et eksempel på skidt controller-optimering, finder man i Final Fantasy XV. Den knap som man bruger til at åbne kister, er den samme knap som man bruger til at hoppe. Står man derfor ikke i den helt korrekte position, betyder det altså at ens figur hopper op og ned foran kisten, som et forkælet barn der tuder over at slikskålen er tom. Det kan virke banalt at fortælle om en så simpel manøvre som at hoppe og åbne en kiste, men når situationer som ovenstående finder sted, så bliver det til et irritationsmoment, især når det er gennemgående, for et spil der snildt tager 80-100 timer at nå til vejs ende i.

“hvis min anmeldelse ikke er klar til den tid, så når artiklen at blive forældet”

Jeg er glad for min anmelder-tjans. Det faktum at arbejdet er ulønnet, gør at jeg kan skrive fuldstændig frit, og oftest tage den tid der er nødvendig, for at nå helt til bunds og få alle de aspekter med, som jeg synes læserne skal have med i deres overvejelser. Af hensyn til net-trafikken på Daily Rush, er det dog vigtigt at have artiklen klar, mens spillet stadig er aktuelt, og det gælder i særdeleshed, når der er en såkaldt “embargo” (officielt tidspunkt for hvornår hele verdens spilanmeldelser må offentliggøres). I God of Wars tilfælde, så falder embargoen torsdag d. 12. april kl. 9:01, og hvis min anmeldelse ikke er klar til den tid, så når artiklen at blive forældet, og det kan mærkes nærmest helt ned på minuttallet. Er mine indtryk først klar 9:15, så har læserne allerede fundet indtrykkene andetsteds, og er begyndt at danne holdninger ud fra disse; den bølge skal jeg være med på.


Hvis du tænker at en anmeldertjans kunne være noget for dig, og du gerne vil have lidt forberedelse til hvordan man griber sådan et projekt an, så kan jeg varmt anbefale Critical Path: How to Review Videogames for a Living af Dan Amrich.

Ellers kan du som sagt se frem til torsdag d. 12. april, hvor min anmeldelse af God of War bliver offentliggjort på Daily Rush.

gaming

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s