Der er krummer i mit datingliv

Datingapplikationer har den funktion, at man når som helst kan bryde kontakten, med den person man har matchet eller crushet med. Det indebærer at ens profil ikke kan findes af modparten, ligesom den chat man har haft kørende, forsvinder for tid og evighed til de evige jagtmarker i cyberspace. Det var netop dette der skete, da jeg forleden havde tænkt mig at kontakte hende, og så at hun var forsvundet fra listen af personer jeg kunne skrive til.

Det der dating-halløj

Derfor er det egentlig fjollet af mig, at jeg stadig åbner både Tinder og Happn-appen, for at se om der skulle være et interessant menneske, jeg kunne have lyst til at bruge en eftermiddag, aften eller nat sammen med. Det ville ikke være fair at invitere en pige ud på stævnemøde, med en forventning om at hun klarer regningen OG sørger for at underholde mig, bare fordi min trætte krop ikke har vænnet sig til de nye arbejdsbyrder.

Er det torsdag igen?

Når min arbejds- og søvnrutine er så sporadisk som den er, tror jeg derfor det giver ret god mening, at jeg sår tvivl om, hvor i kalenderen jeg befinder mig. Det skulle ikke engang undre mig, om jeg vågner op på min fødselsdag, ganske uvidende om at der er noget at fejre, før de obligatoriske lykønskninger triller ind på de sociale medier.

Min prostata har det (angiveligt) fint

Jeg havde de sidste par dage gjort ALT i min magt, for at undgå at røre ved noget som helst "dernede", så det var vanskeligt at finde en grimasse der ku' passe, da lægen sagde at hun skulle mærke på min pung, om der var nogle uregelmæssigheder. Jeg er ret sikker på at den "uregelmæssighed" der dominerede lokalet, var det skrig jeg forsøgte at kvæle med fremprovokeret selvkontrol og rå maskulinitet - uden held ...

På date med billardessen

Det er ved at være en rum tid, siden jeg sidst har befundet mig på så traditionel en bæverding, hvor stamgæsternes beherskelse af det danske sprog bærer præg af snøvlet udtale og opgivende suk benyttes som punktum, for betragtninger om hvor nemt de unge har det nu til dags. Jeg kan godt anerkende den romantiske forestilling om en fuldtidsbodegagænger, der mødes med den hårde kerne på den lokale taverne efter familien er lagt i seng, for at få tyndet ud i blodet der glider igennem alkoholsystemet.

Tusind ting at sige

I dag er en mærkelig dag. Jeg føler jeg har en helvedes masse på hjerte, men jeg kan ikke vurdere, om det er tanker som rager andre mennesker. Jeg har haft så meget fart på siden i fredags, da jeg startede mit nye arbejde som stagehand, at jeg ikke ved om det er tankemylder inde i mig selv, som skal bearbejdes på egen hånd, eller om det er en form for ekstase over at have følt mig nyttig i 54 arbejdstimer.