Ikke flere dagpenge til mig

Det er en trættende proces med bekymringer om deadlines, et vågent øje på min e-boks, og søvnløse nætter hvor jeg spændt har ventet på afslag efter afslag, fra virksomheder jeg blot har haft en marginal interesse i at blive ansat hos. Man holder altså kun til den slags i en kort periode, og jeg er egentlig forbløffet over at jeg har holdt ud så længe.

Duften af nye bukser

En veninde foreslog mig at gå i en genbrugsbutik, hvor det ofte kan lade sig gøre, at finde lækkert og brugbart tøj til yderst favorable priser. Der er bare et problem ved det forslag, og det er at jeg ikke køber tøj i genbrugsbutikker. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det, og jeg har ingen gode argumenter for at lade være. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg er den første ejer af alt hvad jeg investerer i. Det gælder ikke kun tøj, men også elektronik, gadgets, møbler … Når først jeg har tænkt tanken, at den tidligere ejer kan have siddet nøgen i sofaen, som jeg er interesseret i at købe, så kan jeg ikke slippe den igen.

10 kilo senere

Jeg er endelig nået det punkt, hvor jeg selv kan se de fysiske fremskridt på min krop. Mine biceps er blevet en kende tydeligere når jeg spænder musklerne i armene. Mit buksebælte skal bruge et hul eller to mere, for at holde mine benklæder på plads. Mine man boobs er ikke helt så ”boobsy” (?) som de tidligere har været, men er så småt ved at ”rette ind”, så de passer til resten af min figur.

Mit hjerte banker for boybands

Jeg er naturligvis ganske klar over, at jeg oftest giver udtryk for en kærlighed til rock-musik. Lad dig dog ikke narre. Bag bad boy-facaden er der en blød popdreng, som ikke er bleg for at hengive sig til kommercielle mainstream-artister. Jeg synes helt klart nogen gør det bedre end andre, men især boybands har haft en særlig plads i min musikalske bevidsthed siden jeg var teenager.

På date med “Birgitte”

Det blev til et mærkeligt halv-smask hvor jeg blot ramte venstre side af hendes overlæbe, og hun kunne ikke håndtere det mere yndefuldt end hun gjorde, da hun prompte udbrød sætningen ”øh, det var akavet”, efterfulgt af et fjoget grin der gav mig lyst til at hoppe direkte i havnen, hvor jeg kunne drukne i en cocktail af skam og forurenet saltvand.

Du er ikke alene (om at være alene)

Jeg synes stadig det er lidt mærkeligt, at have en mellemstor madras helt for mig selv, at den eneste vejrtrækning i lokalet er min egen og at der ikke er nogen som vækker mig med en albue i siden, fordi jeg (nogle gange) snorker for højt. Jeg lægger mig ikke engang midt på madrassen, men rykker troligt ud i den ene side, fordi jeg har været vant til, at der skulle være plads til et andet menneske ved siden af; et menneske jeg holder af.