Hvor græsset er grønnere

Da karavanen nåede til Aalborg i 2017, blev arrangementet omdøbt til Brun Koncert, eftersom hele pladsen var blevet omdannet til en gigantisk mudderpøl. Det tog væsentligt længere tid at blive færdig med nedpakningen den dag, da hjulene under højttalerne ikke var til nogen hjælp, når de skulle skubbes og trækkes igennem den brune masse. Der skulle desuden to traktorer til at slæbe lastbilen med alt lydgearet tværs over pladsen. Det var helt absurd at medvirke til, men da dagen var ovre, kunne de fleste af os dog grine af det.

På date med sygeplejersken

Jeg har et umiddelbart princip om, at jeg først fortæller om bloggen som noget af det sidste på daten, hvis jeg endda ikke venter til dagen efter. Dette er for at personen jeg er ude med, ikke skal føle at jeg fokuserer mere på at tage noter og samle data til et fremtidigt indlæg, hvilket jeg på ingen måde heller gør. På samme måde ønsker jeg heller ikke, at min date skal føle at der er ting de ikke kan fortælle mig, af frygt for at de bliver udstillet på uretfærdig vis. Sygeplejersken fik dog denne info allerede efter et kvarter, fordi jeg ikke lige formåede at manøvrere elegant rundt i min egen stolthed.

Skal jeg nogensinde have en hund?

Jeg er blevet vækket så tidligt som klokken 6:15 af en klynkende køter, der med insisterende bævren og hjælpeløse hvalpeøjne tydeligt indikerede, at han altså meget gerne vil skille sig af med gårsdagens måltider. Her troede jeg, at jeg skulle blive liggende i sengen til langt op af formiddagen, men for at undgå klumpede efterladenskaber i min seng, på gulvet eller mere opfindsomme steder, kunne jeg jo godt mærke, at det var mig der var herre over hvordan situationen skulle løses. Lad det være sagt, at jeg trodsigt og søvndrukkent iførte mig bukser og t-shirt, for at give Skipper sele om livet og en snor i nakken, for at komme ud og finde et sted hvor han kunne udføre sin business.

Ingen “Orange Feeling” her

Hvert år er det en navn eller to, som får mig til at slå øjnene helt op, og genoverveje om jeg i virkeligheden er en vatnisse, som bør tage sig sammen og få en (angiveligt) oplevelse for livet. Eminem har især fået min festival-knogle til at klø i år, men han er altså stadig ikke "relevant" nok for mig, til at få mine lange lokker i et tog mod Roskilde. Der er en masse andre navne på plakaten, som potentielt godt kunne hive mig til et lokalt venue i København for at vise min support, men tanken om at koncerten skal finde sted "næsten" samme sted som jeg overnatter, er bare på ingen måde appellerende for mig.

Jeg husker det som var det for nylig

Jeg er ikke utaknemmelig. Jeg sætter pris på den "fritid" jeg har, til for eksempel at bruge tid på bloggen og mit band. Jeg nyder (stadig) det uforpligtende og selvvalgte liv som single. Når det kommer til seje roommates, så må der desuden være en guldmedalje der er gået tabt i posten. Jeg er glad for de ting jeg har i mit liv lige nu, men der er en ambivalent følelse i mig, som med en insisterende hvisken bilder mig ind, at jeg er trådt nogle skridt tilbage.

Venner …?

Jeg var gået hen og blevet ret så pjattet med hende, mens hun var mere tilbageholdende omkring fremtidsudsigterne for os. Jeg var aldrig rigtig forelsket. Jeg tror blot hun var den første jeg mødte, som gav mig en reel intimitet, siden jeg blev single i maj sidste år. Kombineret med min naive evne til forhastet at knytte mig til mennesker jeg klikker med, så er det altså en stensikker opskrift på gennemstegt hjertesorg, der kun krydres med salte tårer når måltiddet skal indtages.

På date med folkeskolelæreren

På skrift virker det garanteret knastørt og plat, men én ting er sikkert: jeg har aldrig grint så meget på en første date, som det i dag var tilfældet med læreren. Hun var ofte hurtigere i replikken end mig, var frygtløs overfor upassende eller decideret stødende jokes, og det er trods alt noget jeg sjældent oplever. Dagens bedste grin dukkede op, da vi stod mellem nogle buske tæt ved vandkanten, og hun spurgte om vi skulle hoppe i. Jeg tøvede med at svare - jeg skulle lige lure om hun mente det alvorligt.